Bøger
Den uhyggeligste bog!
Forleden sad jeg en stille eftermiddag på et lille jysk bibliotek og passede mit job som bibliotekar.
Ind af døren kom en glad dreng på ca. 11 år, som med det samme styrede målrettet hen til mig.
“Jeg er lige flyttet hertil!” bekendtgjorde han og fortsatte begejstret – “og så var jeg ude og gå en tur og så oppe fra vejen at det her er et bibliotek!” Det bekræftede jeg venligt og fandt snarrådigt en blanket frem, så han straks kunne blive optaget i lånerkulten, men han strøg forbi mig og forsvandt mellem reolerne.
Efter et stykke tid kom han tilbage og så lidt utilfreds ud.
“Skal jeg hjælpe dig med at finde noget bestemt?” – spurgte jeg.
“Det er bare fordi, at på mit gamle bibliotek…”, forklarede han “…havde de den UHYGGELIGSTE bog i verden!”
“Den UHYGGELIGSTE?” gentog jeg. Han øjne var spærret dramatisk op.
“Ok, skal vi se om vi kan finde den?” foreslog jeg, “Har den et navn?”
Det havde den og det kommer her: Bjarne Dalsgaard Svendsen: Khi-ritualet
Da drengen så stod med den i hånden virkede han lettet. Jeg spurgte om han ville låne den. Han rystede kraftigt på hovedet og sagde “Nej, slet ikke! Jeg ville bare være sikker på at den var her!”.
Hvad siger I? Hvilken bog er den mest uhyggelige i JERES verden?
oOo
Att. facebook-buddies
Tusind tak til alle jer, der på Facebook har gættet med siden i går. Tak for skøre, spændende, sære forslag. Vi udlodder skummus igen en anden gang :)
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Må straks ned og låne den …
Elsker bare når nogen fortæller sådan en lille historie. Sad bare og smilede da jeg læste dét.
“Nej, slet ikke! Jeg ville bare være sikker på at den var her!” ;-)
mange hilsner Peter
Den uhyggeligste bog i min verden er Stephen Kings Mørkets Halvdel. Jeg læsten den i et stræk hen over en nat. Da jeg var færdig kaldte toilettet ganske højt, men jeg turde ikke gå der ud. Det endte med at jeg tissede ud af vinduet for at vække de gamle som 17-årig var alt, alt for pinligt ;-)
Haha, vidunderligt. Måske skulle man genlæse “Mørkets halvdel”.
Den historie, som jeg husker at være blevet mest påvirket af, har nok været Lovecrafts “The Colour out of Space”. Der var et eller andet med det taktile i de levende væsener, som simpelthen visnede ind.
Til gengæld optrådte Elefantgudens tårn fra en Conan-tegneserie-udgave i mine mareridt gennem flere år. Ikke, at jeg var blevet skræmt af historien, men der var åbenbart et eller andet med den have, hvor der vist lurede løver.
Sjov historie. Jeg tør ikke at læse den. Men jeg er også en pivskid. Men min søn læser Conan for øjeblikket – og i går aftes var han altså nødt til at sove inde hos os. Den var bare for uhyggelig – noget med en krop i flere dele…
Da jeg læste Det onde af King, for en 15 år siden, lykkedes det mig at få pisket en stemning op en sen nat hvor jeg var helt grebet af historien. Kunne ikke forlade sofaen og turde ikke kigge ud af vinduet, som jeg var sikker på ville afsløre, at ved lygtepælen nede på gaden, stod der en klovn med meget store gule bukser og vinkede op til mig.
Uzumaki af Junji Ito gjorde også et skræmmende indtryk på mig.
For mig står Stephen Kings “The Stand” som et fyrtårn blandt gode gys. Det var den første jeg læste af ham (dengang var den i tre bind og hed “Slutspil”), og jeg sad ved højlys dag og fik gåsehud og kiggede mig over skulderen.
En anden fantastisk læseoplevelse var Mary Shelleys “Frankenstein” med Bernie Wrightsons illustrationer. Illustrationerne løftede historien ind i et helt andet niveau, og jeg blev straks fan af Wrightson.
Jeg er ret sikker på, at King også har påvirket mig en del i teenageårene – men jeg har nok været tilstrækkeligt selvhøjtidelig til at redigere det fra hukommelse :)
Dog kan jeg huske, at jeg havde problemer med at læse Misery (selv om jeg ikke var specielt vild med den), når jeg lå ned. Det må have været noget med alle de grumme ting, der skete med hans ben :)
Hej,
Først virkelig mange tak til Zenia for den fine lille og – for mig – meget opbyggelige historie om Khi-ritualet. (Jeg blev så glad!)
Den slags er ægte vitaminer!
Imidlertid vil jeg sige, at den uhyggeligste bog, jeg har læst, er Pet Sematary. Det var vist sådan – tror jeg at have læst – at S. King havde den liggende et par år, fordi han selv mente, at den var for grum. I hvert fald glemmer jeg aldrig dén adrenalin-tsunami, jeg oplevede, da jeg læste den sidste side. Den er dog – i min uhyggesfære – skarpt forfulgt af “Ghost Story” af Peter Straub. Dén læste jeg første gang, da jeg var så ung, at jeg stadig røg joints. Så under dén indflydelse – men stadig med læseevnen i behold – havde jeg en grufuld og grufuldt vidunderlig (horrific/terrific) oplevelse i en lånt lejlighed i Århus Midtby engang i firserne.
Ellers vil jeg da også nævne Sheridan Le Fanu. Han er én af de (lidt ældre) forfattere, der kan få mig til at gå ud og – endnu engang – lige tjekke, at døren er låst – og overbevise mig selv om, at de trin, jeg kan høre ude fra trappeopgangen, selvfølgelig kun er viceværten, der er tidligt på færde …
Mange hilsner
Bjarne Dalsgaard Svendsen
Havde helt glemt Ghost Story. Vil have fundet den frem igen.
Jeg har længe gået og flirtet med de Straub udgivelser der er kommet på TV2 forlaget. Springer på dem i juleferien!
Og igen selv tak :)
Ghost story er forrygende.
Bøger der har holdt mig vågen: Stephen Laws: Ghost train. Alt andet han har lavet er skamløse rip-offs, men den der… brrr!
King har også en stor plads i min gyser opdragelse. Værst var nok Geralds game – den scene hvor der måske, måske ikke er en skikklese i halvmørket ved vinduet…
Af mere litterært tilsnit vil jeg lige nævne Cormac MacCarthy’s The Road. Efter min mening Nobel-pris materiale, så skarpt, minimalistisk og vrkningsfuldt sprog finder man ikke mange steder.
Man kan lige nå at få den læst inden hollywood-udgaven er over os… og jeg nægter at tro at den lader sig filmatisere.
[…] af et indlæg på Horrorsiden om “den uhyggeligste bog i verden” læste jeg fornyligt Bjarne Dalsgaard Svendsens […]