Christian Haun er en af gæsterne på Fantasticon 2008, så et lille gensyn med hans bøger kan ikke skade.”Reservatet”, fra 2003, er Hauns fjerde bog og konkurrerer med “Rock Nekropolis” om at være min yndling blandt hans værker. Han er i topform og leverer en eminent undergangsvision, der er mangetydig og stilrent leveret. Rent genremæssigt er det en roman, der er svær at placere – den har sine horrorelementer, den kunne være science fiction, eller alting kunne for den sags skyld foregå i hovedpersonernes lettere uligevægtige hjerner. Lige præcis den sidste mulighed er normalt ikke et element, jeg sætter pris på i historier – det fører ofte til ligegyldige drømmesekvenser, manglende sammenhæng og irriterende dvælen. Den fælde smutter Haun let udenom, fordi han holder sig til at poleret et sprog, at uendeligt meget sker mellem linierne. Med sine 140 sider er “Reservatet” ikke nogen tyk bog, men der sker ting under overfladen.
Vi befinder os i Århus. Politibetjenten Svend Bloch er på opgave for Specialpolitiet, på udkig efter en stor sag. Mens han venter, får han tiden til at gå med at chikanere butikdetektiver og tage sig af de småsager, han kommer i kontakt med – og en af dem er den unge Krista. Hun lever isoleret, er ved at komme sig efter et forhold; og ansigtsløse mænd er begyndt at følge efter hende.
Som læser bliver man snart bevidst om, at vore to hovedpersoner måske ikke har det fasteste greb om virkeligheden. Men så lader Krista sig indlægge på et hospital kaldet Reservatet, og først da bliver det rigtig underligt. Sære ting sker der, og da det sande Reservat bliver skabt, er det en begivenhed, der synes at omvælte hele verden.
“Reservatet” er en bog, der fortjener at blive læst langsomt. Teksten er tydeligvis skåret til, indtil man står tilbage med et koncentrat af en fortælling. Haun er en forfatter, der tydeligvis opererer med et grundigt genrekendskab, men også med en teknisk kunnen, der desværre ofte mangler hos udøvere af de fantastiske genrer (eller alle genrer, for den sags skyld, hvis vi husker Sturgeons lov). Samtidig kombinerer han de fantastiske elementer med et godt greb om den realistiske baggrund og et blik for detaljer. Kort sagt: en unik dansk roman, der bør læses.
Jeg må give ret i at “Rock Nekropolis” var ret sej – er denne bog lige så god, er den klart en jeg må lægge mine klamme hænder på!!
“Rock Nekropolis” er måske mere umiddelbar cool, hvis du forstår. Men “Reservatet”… it grows on you.
I hear ya’….