Bøger

Chris Curry: Panic

Barndommens land er sådan et dejligt sted – befolket med lange sommerdage, elskelige forældre, den første kærlighed, grønne skove og – i Ricky Pipers tilfælde – små, grumme naturånder, der ønsker at besætte ens krop.

Piper-familien har boet i Santo Verde længe – og lige så længe har stedet være hjemsøgt af de små greenjacks, som kun kan ses af folk, der har the sight; en egenskab, der løber i lige præcis Piper-familien og altså også hos Ricky. Men ikke i hans tvillingebror Robin. Robin, som også adskiller sig, fordi han er født uden ben. Robin, som er modig, hvor Ricky er skræmt. Som en Halloween bliver offer for de små, uskadelige naturånders samlede gestalt, Big jack. Robin, hvis krop bliver overtaget af en greenjack.

Fra den dag af bliver Rickys liv et helvede, med en bror, der elsker at pine og plage ham, og hvis had er tydeligt. For de små greenjacks er stadig ude efter Rickys krop og især hans øjne, der kan se det, som andre ikke kan.

Som voksen vender Ricky tilbage til sit barndomshjem – til både glæder og forbandelser: tjenestepigen Carmen, der hjalp ham, og tanten Jade, der adopterede ham efter forældrenes død. Og i skumringen danser stadig de greenjacks, som han havde overbevist sig selv om var indbildte. Men Ricky har børn nu, og han må endelig tage kampen op.

Indrømmet, jeg tog ”Panic” for en letbenet dosis horror – hurtigt læst og hurtigt glemt. Det var en mindre overraskelse, at den viste sig at være en ganske anderledes og såmænd læseværdig bog. Det er ikke bøh-litteratur, som forsiden ellers kunne antyde (en tynd handling spændt ud over et skelet af overnaturlige angreb, okkulte optøjer og sandsynligvis lidt sex), men derimod en overnaturlig undskyldning for et grumt familie-melodrama. Ricky vender nemlig ikke tilbage for at kæmpe mod de små greenjacks, men for at huske, hvad der egentlig skete i sin barndom; og for at gøre op med det. Det er historien om hans kamp med freak-broderens minde og forsøget på at komme videre. Hvilket naturligvis ikke er let, fordi det gamle hus lader til at være hjemsøgt – greenjacks stimler omkring vinduerne, tanten er tydeligvis blevet sindssyg, og ting flytter sig omkring i mørket. Forestil dig ”De venter på mor” af VC Andrews, bare gjort ordentligt. ”Panic” har nemlig lige præcis den kant af grotesk baggrund, der løfter den fra tåbelig til ganske underholdende. Det er forudsigeligt, men det er også svært at lægge fra sig, når først man er kommet i gang.

Helt så hurtigt læst som forventet var ”Panic” ikke – hvilket ikke gjorde noget – hurtigt glemt var den dog, men på den gode måde. Tilbage var blot det ene spørgsmål, hvad titlen har med handlingen at gøre overhovedet.

© 2009 Horrorsiden.