Bøger
Albert Sánchez Pinõl: Kold hud
Albert Sánchez Pinõl: Kold hud
Øen er så lille, at den forsvinder under stregerne på kortet; halvanden kilometer lang, L-formet og ude af stand til af fremvise et interessant dyreliv, negerstammer eller andet, som man i civilisationen forventer at finde på slige eksotiske steder. Den fremviser to bygninger, et lille hus og et fyrtårn, som af uransagelig årsager er blevet bygget her langt fra alting.
Der, nær verdens ende, skal en ung mand, i egenskab af atmosfærisk officer, tilbringe et år.
Da han når frem til øen, er den tidligere atmosfæriske officer forsvundet. Tilbage er kun en uligevægtig mand, der sørger for fyrtårnet, og som tydeligvis ikke ønsker kontakt. Alligevel vælger vor hovedperson at forblive på øen – drevet af en fortid, der hjemsøger ham. Første nat på stedet går det op for ham, lige præcis hvorfor hans lidelsesfælle på øen selv virker plaget. Da mørket falder på, stiger monstre op fra det hav, der strækker sig uendeligt omkring dem, og løber stormløb mod huset. Det er kun med nød og næppe, at han overlever.
De to mænd slutter sig sammen i fyrtårnet, og snart bliver deres liv til et teater af groteske gentagelser: forsegle bygningen med alt, hvad de kan finde, og reparere forsvarsværker i løbet af dagen og med deres geværer nedskyde de angribende fiskemennesker i løbet af natten. Det er livet skåret ind til benet.
Det kunne også lynhurtigt blive meget, meget kedeligt. Men den catalanske forfatter Pinõl er typen, der forstår at tage en minimalistisk (og dog så dramatisk) situation og med velberåd omhu fylde små, nye elementer på, så den vokser omkring én. ”Kold hud” er ikke en bog, der excellerer i store, voldsomme omvæltninger i historiens verden, men det er alligevel typen, hvor man efter endt læsning føler, at man har flyttet sig langt. Fiskemonstrene fortsætter deres natlige angreb, men langsomt skifter historien til mest at handle om de to mænd i fyrtårnet og deres forskellige måder at klare situationen på – hvordan de håndterer frygten og fjenden.
”Kold hud” er en stemningsfuld blanding af Lovecraft og Kafka. De to mænds hverdag beskrives med et godt øje for det groteske, og hele optrinnet giver en fortættet stemning, der gennemsyrer hver enkelt side. Det er ikke en bog for folk, der tror, at horror handler om at skrige ”Bøh!”, men det er et anderledes, lidt gammeldags og dog forfriskende bekendtskab, der kravler under huden.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Hvordan er oversættelsen?
Kan du sammenligne med den engelske?
Har desværre ikke fat i den engelske – men den virker ganske kompetent i mine øjne. Tonen holder ret godt – gammeldags og lidt Kafka-agtig i de ofte vage formuleringer.