Det er efterhånden et halvt år siden, jeg læste Mark Z. Danielewski House of Leaves, men den optræder stadig i mine tanker en gang eller to om ugen, og det er der ikke mange bøger, der gør. Så den fortjener et forsøg på en anmeldelse.
Hvorfor skriver jeg forsøg? Jo, det gør jeg, fordi House of Leaves er den mærkeligste bog jeg har haft i hænderne, både historiemæssigt og specielt designmæssigt. Skrifttype og -størrelse varierer, nu og da er teksten i farve (ordet House er altid blåt). For det meste er teksten opsat i traditionel forstand, altså forstået sådan at man læser oppefra og ned, fra venstre mod højre, men der er også steder, hvor tekster er spejlvendt eller lodret eller noget helt tredje. Der er masser af fodnoter (hvoraf mange har fodnoter) og der er et hav af referencer til bøger, der ikke findes. Alle disse krummelurer er en del af historien og skal opleves. De er med til at skabe en syg stemning. En stemning af horror.
House of Leaves handler om den unge Johnny, der en dag opdager en kuffert med et manuskript skrevet af den blinde Zampanò. Manuskriptet er rodet sammen hulter til bulter, nogle sider er revet i stykker, andre er delvist brændte. Johnny begynder at sætte manuskriptet sammen både gennem den fysiske proces at ordne de mange tusind sider i kufferten og ved at interviewe de mange mennesker der hjalp Zampanò med at skrive det ned. I takt med at Johnny dykker ned i manuskriptet ændres hans personlighed og ikke til det bedre.
Manuskriptet var Zampanòs forsøg på at skrive en akademisk afhandling om filmen The Navidson Record, som blev optaget af fotojournalist Navidson. Han optog filmen i et gammelt hus han flyttede ind i sammen med sin familie, for at dokumentere, hvordan en familie tilpasser sig et nyt hjem. Det korte af det lange er, at en dag finder familien en dør, der ikke tidligere var der, og bag døren er der et rum, som er for stort til at det kan være inde i huset. Navidson begynder en udforskning rummet, som fører til et af de mest uhyggeligt beskrevne miljøer jeg længe har læst.
Størsteparten af bogen består af manuskriptet som Johnny satte sammen og er temmelig svært at læse på grund af det akademiske sprog. Det er meget pompøst og selvhævdende, og der er da også en del kritikere på nettet, der mener at House og Leaves skal læses som en parodi på akademisk skrivning. Det hælder jeg til at give dem ret i. Men den er også horror og den er også en kærlighedshistorien. Den er mange ting. Husk at afsæt en uge eller to, når du sætter dig ned for at læse den.
Jeg gik i gang med den for noget tid tilbage, men må indrømme, at jeg gik sur i den. Jeg kunne godt mærke, at den havde noget, helt afgjort, men jeg tror også, at det er en af de bøger, jeg skal være i humør til at læse. Så jeg har ikke helt glemt den.
[…] ”House og leaves” er tidligere anmeldt mere positivt på Horrorsiden. Læs anmeldelsen her. […]