Audio

Vink farvel

På det sidste har jeg benyttet mig af Pseudopods righoldige samling af horrornoveller til at udfylde tiden mellem mit arbejde og toget. Det er 10-15 minutter hver vej, og kortformen passer perfekt til formålet. Til tider gør det endda næsten ikke noget, at toget er forsinket.
Der er rigtig mange forskellige typer noveller på Pseudopod – også en del, som jeg personligt ville have svært ved at rubricere som horror; men de er generelt gode, oplæserne fungerer godt (især Ian Stuart er jeg ret vild med – hans stemme er perfekt til især de stykker, der foregår lidt tilbage i tiden, og jeg håber, han har oplæst noget Lovecraft-inspireret). Så siden som helhed kan jeg anbefale uden forbehold.
Men forleden oplevede jeg den første novelle, der fik mig til at stoppe op efter endt lytning og slukke for MP3-afspilleren.
Det var Wave Goodbye af Felicity Bloomfield.
Det er en af de kortere noveller på sitet – kun cirka 18 minutter i det hele. Men til gengæld er den skarp som en kniv.
Grundlæggende er der tale om en klassisk spøgelseshistorie, men fortalt fra spøgelsets side – til at starte med et kunstgreb, som irriterede mig, men snart balanceret med en vægtig persontegning. Med udgangspunkt i tsunamien er det en historie om den skyld, men ofte føler, når man ser tv-billederne fra katastrofeområder, og den gør det svært nogensinde at se et indsamlingsshow på samme måde igen.
Hør den – der er ingen splat eller bøh, men den rammer dybt.

© 2010 Horrorsiden.