Forfatteren Tim Underhill skriver på sin nye bog om en ung, traumatiseret kvinde, men har noget svært ved at få det til at virke rigtigt. Samtidig tror Willy Patrick, en ung kvinde, der skriver ungdomsbøger, at hun er ved at miste forstanden af ren sorg over sin afdøde mand og datter. Hun skal giftes med en lyssky forretningsmand, og bor nu i hans store palæ, hvor hun forsøger at tilpasse sig. Pludselig kommer hun på sporet af noget meget grufuldt om sin tilkommendes fortid, og Willy bliver herefter hvirvlet ind i en hæsblæsende flugt over hals og hoved, som i sidste ende kommer til at involvere Tim Underhill.
Jeg vil ikke her afsløre mere, da det vil ødelægge alt for meget af spændingen i plottet, men jeg kan sige, at man skal holde sindet åbent, for Peter Straub kræver meget af sin læser. Plottet starter meget uskyldigt, men bliver pludselig frygteligt indviklet og – synes jeg – en smule for overdrevet. På trods af, at jeg på forhånd vidste, denne bog nok havde et overnaturligt præg, synes jeg det indimellem er ret svært at finde rundt i Peter Straubs tankegang, og i hvilken retning han har tænkt sig at bringe fortællingen.
Jeg tror dette er en bog, det kan være svært at finde læsere til. Historien er for langt ude for den regulære krimilæser, den er for “litterær” og tænkt for den, der bare leder efter det gedigne gys, og der er for meget gys for de “superlitterære”, som mere går efter hvordan bogen er skrevet. Det er egentlig en skam, for har man læst den første bog, giver denne bog flere svar på nogle af de ting der sket i etteren. Så selvom det påstås, at Natteværelset er en selvstændig fortsættelse til Skyggernes Hus, synes jeg helt klart det må være en meget stor fordel at have læst Skyggernes Hus først.
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der er lukket for kommentarer.