Bøger

Frygt-filerne 2 af Jonas Wilmann

Interessant, skræmmende, kvalmende og velskreven novellesamling der tager læseren med ind i mørket.

Jonas Wilmann vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2012 for bind 1 af ”Frygt-filerne”. Det lægger et vis forventningspres på forhånd, men rent faktisk synes jeg endnu bedre om bind 2, hvor de 8 noveller alle er af høj kvalitet.

Igen byder Wilmann på noveller der udspiller sig i den danske hverdag med et gotisk twist, og jeg er imponeret over, hvor godt det er lykkes ham. Trods det moderne setting følte jeg mig til tider hensat til en Lovecraft-fortælling, og det er ment som den største kompliment.

Samlingen indledes med ”Gamle Fisseskæg” om en gammel særling der hver eneste weekend sidder på byens natklub og glor på de øvrige gæster. En aften kommer han i tumult med nogle unge medicinstuderende, som ender med at følge ham hjem – for at opdage at Gamle Fisseskæg slet ikke er så affældig alligevel. En fortælling om at alle handlinger har konsekvenser.

I ”Isidore” er Lasse og Heidi lykkelige nybagte forældre med karrieren i orden. Fokus er 100% på lille Malou, og alt er gjort for at sikre hende og det perfekte forstadshjem. Men en dag ringer Sikkerhedsfirmaet på døren. De har opdaget noget mærkeligt på overvågningsbillederne fra børneværelset, og pludselig bliver frygten håndgribelig.

”Isidore” hører til blandt mine yndlinge i samlingen, fordi den kunne læses på så forskellige måder. Er det Lasses angst for ikke at slå til som far, der udløser hændelserne? Eller er der virkelig et væsen, invaderer familiens hjem? Under alle omstændigheder er novellen effektfuld og ramte mig som en hammer.

”Sære ting” var fortællingen som især fik mig til at tænke på H. P. Lovecraft i blandet M. R. James. En religionshistoriker bliver ansat af en excentrisk rig samler til at finde bizarre genstande, og særligt antikviteter fra Karim Jupiters Naturaliekabinet som ingen har set i 350 år. Det lykkes ham at finde den obskøne samling i en kælder godt skjult i et lagerrum, men fundet bringer andet end støvede antikviteter for lyset.

Novellen ”Syndebukke” handler om Nicki, hvis hverdag i høj grad består i at gøre kæresten og børnene tilpas. En dag kommer han hjem og finder en handicappet mand i en kørestol foran hans hus. På kørestolen hænger en seddel, hvor der står: ”Hej brormand, tror at du trænger til sådan en her.” Først forstår Nicki ikke, hvad der foregår, men snart finder han ud af, hvad gaven kan bruges til.

I efterordet fortæller Wilmann, at ”Syndebukke” er hans personlige favorit i samlingen, fordi det her er lykkes ham at skabe et originalt mytologisk væsen. Jeg er helt enig i, at den mytologiske del er lykkes godt, og samtidig er novellen rå og blodig med sin udforskning af, hvad et menneske kan finde på, hvis man ikke tror, der er nogen konsekvenser af ens handlinger.

Hovedpersonen i ”Natjogging” lider af søvnløshed og begynder derfor at jogge om natten. En dag løber han ind på den lokale kirkegård og opdager her noget ret specielt. Novellen fangede mig især med sin fremragende slutning.

”Den udødelige slim” handler om Ivan Sandfort, som er rengøringsmand og lever et enkelt og ensformigt liv – men er godt tilfreds hermed. En dag bliver han kaldt ud til en opgave i en messehal, hvor gulvet er dækket af en lyserød, fiskestinkende slim. Da Ivan ved et uheld får slimet på sig, viser sig en helt ny verden for ham.

En rejse til Kina ender med et voldsomt maveonde for Philip i novellen ”Fra asken og i ilden”. Han er med for at støtte sin kone, og hun skaffer ham nogle ”ikke helt lovlige” piller, der kan dræbe enhver infektion via en af sine forbindelser. Teksten er på kinesisk, så Philip har ingen chance for at vide, hvad medicinen indeholder, men fuldstændig slået ud af diarréen tager han pillerne. De viser sig dog at have uforudsete bivirkninger.

Den sidste novelle hedder ”Borkmania”, og jeg må indrømme, at jeg kom til at tænke på en kendt dansk anmelder, da jeg læste den. Hovedpersonen er litteraturkritikeren Henrik Bork, der elsker at se sine egne ord på skrift, og derfor fylder sine anmeldelser med nærmest uforståelige sætninger, ligesom han heller ikke er bleg for at udtale sig om bøger, han ikke har læst. En dag opdager han, at to tidligere bekendte vil skrive en afslørende bog om ham, og han bliver grebet af raseri. Som forsvar beslutter han sig for at skrive en bog, der kan bringe dem i miskredit, men det ender helt anderledes end han forestillede sig.

Som tidligere nævnt synes jeg, at ”Frygt-filerne 2” er fremragende læsning. Ikke alene er novellerne interessante, skræmmende, kvalmende og velskrevne, Wilmann har også gjort sig umagen med korrekturen, så teksten ikke skæmmes af slåfejl og lignende – noget som selvudgivere ellers ofte får skudt i skoene.

Wilmann er en yderst produktiv forfatter, som har overrasket med meget forskelligartede udgivelser. Med ”Frygt-filerne” har han fundet et godt koncept, som jeg håber, at han vil holde fast i, for jeg vil meget gerne med på endnu en tur ind i dette kringlede gotiske univers, der findes lige inde hos naboen.

Indhold:
Gamle Fisseskæg
Isidore
Sære ting
Syndebukke
Natjogging
Den udødelige slim
Fra asken og i ilden
Borkmania

Besøg Jonas Wilmanns hjemmeside

© 2014 Horrorsiden.