Events • Film

Udkanten del 3: Pig Sty

Pig Sty har været at finde blandt ”Blodigt nyt fra Undergrunden” på årets Blodig Weekend i Cinemateket. Men jeg så den nu på forhånd i Husets Klub Kurz.

Der er tale om en simpelt skåret horrorfilm, hvor en mand fra middeldanmark kommer et sted hvor han ikke burde have sat sine ben. Det leder til en konfrontation med et monster. Ikke just et avanceret plot, men da der er tale om en kortfilm, mener jeg at den bør bedømmes efter lidt andre kriterier.

Så, hvad kan den?

Well, den har en sjov og finurlig altmuligmands-karakter, og all around er der tale om fint håndværk. Men ellers er det location der er stjernen. Det danske landskabs gamle forladte bygninger er ganske enkelt bare pisseuhyggelige i sig selv.

De fungerer både som symbol på forfaldet i det danske samfund, hvor små byer er overladt til sig selv (åbenbart kan det bedre betale sig at få størsteparten af befolkningen til at bruge en halv arbejsdag på at pendle, end at lægge arbejdspladserne hvor folk har råd til at bo).

Men de er også uhyggelige i sig selv, fordi der ikke er den ulovlighed der ikke er blevet begået i den slags forladte bygninger. Det er simpelthen ikke steder man har lyst til at opholde sig, medmindre man vil skaffe sig af med nogen i fred og ro.

Bjarke Johansen formår at formidle både forfaldet og den mere jordnære uhygge på meget kort tid.

Alle disse gode ting sagt, så er der stadig plads til forbedring.

Effekterne kunne godt være bedre. Det er lidt ærgerligt at skulle sige, for helt indtil slutningen kompenseres der for det minimale budget med god brug af skygger, og med en hovedrolleindehaver der virkelig kan få det til at så ud som om det gør ondt at blive ramt.

Netop i klimax bliver det dog for nemt at se at én af skuespillerne har en maske på (og ikke er et “monster”), og det er dobbelt ærgerligt, når denne skavank blev holdt skjult blot et øjeblik før!

Hvad handlingen angår, har man undgået den trætte horrorkliché, hvor nogle unge idioter bryder ind et sted, til fordel for en voksen mand, der faktisk har et job at udføre der. Desværre har man dog ikke nogen grund til at fatte sympati med manden, hvilken gør at man så har mindre ondt af hans skæbne. Og det gør det ganske enkelt mindre uhyggeligt!

For at tage et trick fra Wes Craven, så har han altid holdt på at man skal få publikum til at knytte sig til hovedpersonerne, så man rent faktisk kærer sig for hvad der sker med dem.

Sjovt nok, så har filmen så alligevel lidt mere til fælles med Wilmanns novellesamling, der blev nævnt i del 1, end blot emnet:

I samlingen parodieres en stereotypisk dårlig horrornovelle, hvis værste kliché netop er at nogle unge idioter bryder ind. Og novellesamlingens hovedperson har da også lidt samme problem som Pig Sty‘s, nemlig at man ikke har nogen grund til at fatte sympati med ham.

Javist, det er gjort med fuldt overlæg i begge tilfælde. Der er jo netop tale om en grum verden, hvor ingen viser, ingen bliver vist nåde.Men uanset grunden, så skaber det stadig en vis distance. Spørgsmålet er så om den distance kan udnyttes? Det ville være et fint emne at udforske i den næste kortfilm eller roman…

Se selv filmen her: http://vimeo.com/68794708

Og nu du er i gang, så se også Bjarke Johansens egne horror-anmeldelser her:

http://horriblehorror.blogspot.dk/

© 2013 Horrorsiden.