Film

Korsveje (2012)

Vi har set en del antologifilm på det sidste. Fra USA har vi fået ”V/H/S” 1 og 2 og ”The ABC’s of death” og briterne gav os den ret vellykkede ”Little deaths”.

Nu er der en dansk en af slagsen på banen. ”Korsveje” er skrevet, filmet, klippet og instrueret af Daniel Bødker Sørensen.

Den indeholder tre meget korte film (samlet spilletid 26 minutter), der alle udspiller sig i lejligheder og har ensomheden ved storbylivet som tema. Den kendte skuespiller Henning Jensen introducerer hver enkelt film, og det gør han som forventet fantastisk. Godt set at sætte Jensen i ”Onkel Mødding-rollen”.

Den første film hedder ”Jeg er hos dig” og handler om en ung mand, der går rundt i sin lejlighed og ser nogle spøgelser. Allerede fra de indledende skud, er det tydeligt, at både lyd og billede er i top, og at kvaliteten, lige hvad det angår, ligger langt over, hvad man normalt kan forvente af en undergrundsfilm. Ærgerligt er det så, at der er fikseret så meget på det tekniske, at historien lader til at være glemt. ”Jeg er hos dig” efterlod mig fuldstændig kold. I en anden anmeldelse læste jeg, at ”Jeg er hos dig” er god, fordi man lærer hovedpersonen godt at kende. Man ser ham koge pasta og tømme skraldespand. Det er dét.

LANGT BEDRE går det i anden film ”Bånd 001”, som helt klart er dvd’ens hovedattraktion. Her er en ung mand ved at dokumentere naboens larm til boligselskabet. Skuespilleren er meget overbevisende, og man sidder og bliver helt nervøs sammen med ham, imens skrigene bag væggen tager til. Og så virker found footage-elementet for en gangs skyld – faktisk hestehoveder bedre end i V/H/S.

Den tredje film ”For evigt” er ligesom de andre flot og stemningsfuldt filmet, men igen halter historien. Og her forsøges der faktisk med en egentlig historie (vi er igen ude i noget karakteropbygning gennem madvarer, denne gang kartoffelsalat) det fungerer bare ikke. Det er alt, alt for lidt, selv til en kortfilm, og jeg kan ikke afsløre noget om den, for det ville være at give det hele væk.

Da jeg var igennem Korsvejes 26 minutter, spurgte jeg mig selv: Hvorfor fungerer ”Bånd 001” så godt i modsætning til de to andre?

Svaret er enkelt. I ”Bånd 001” er det netop det visuelle effektmageri – det, som Sørensen er god til – der fortæller historien. Den enkle ide om nabostøj, der dokumenteres med kamera, er som skræddersyet til en kunstner, der først og fremmest udtrykker sig gennem lyd og billede.

Kan Sørensen ramme den hårfine balance som i ”Bånd 001” igen og så gøre det tre eller fire gange i træk, vil vi sidde med en fuldent antologigyser. Alternativet er at få en manuskriptforfatter på og lægge et tættere vævet plot til instruktørens åbenlyse talenter med et kamera.  De sidste fem års tid har budt på en regulær bølge af lige præcis danske horror-noveller, gennem utallige antologier, så man skulle mene, der var nok at plukke af.

© 2013 Horrorsiden.