// du læser om...

Bøger

Det sker igen, redigeret af Nikolaj Højberg

detskerigenJeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes, ideen bag “Det sker igen” er genial.

Det er en novellesamling med 11 historier. Nikolaj Højberg, der har redigeret samlingen, har set på samfundet omkring sig og reageret på den udvikling, han har bemærket der: racismen og fremmedhadet på fremtog. Og det har han kanaliseret ud i oplægget til en antologi.

Det lette valg ville være at skrive en science fiction-novelle, for genren har en stort didaktisk potentiale i sig (se, hvad der sker, hvis…) – men Højberg har i stedet udbedt sig historier skrevet inden for horror/weird. Det ligger ikke på samme måde ligefor at skrive en horrornovelle om en udvikling i samfundet, og det er en interessant udfordring at give forfatterne. En af udfordringerne er, at horror meget ofte har et meget moralsk element (hvis du er racist, sker der slemme ting for dig, for sådan er universet indrettet) – en hel bog skrevet efter den devise ville ærligt talt være kedelig, men heldigvis er udvalget i “Det sker igen” overraskende bredt. Enkelte falder i den moralske faldgrube, og nogle enkelte noveller er også science fiction, men kendetegnende er de overraskende tilgange til oplægget.

11 navne byder samlingen på – og følger man med i opsvinget inden for dansk fantastik (og novellegenren især), er de velkendte: Nikolaj Johansen, Thomas Strømsholt, Jesper Rugård Jensen, Jonas Wilmann, A. Silvestri, Flemming Rasch, Gudrun Østergaard, Morten Carlsen, Mikkel Carlsen, Lise A. og redaktøren selv, Nikolaj Højberg. Det er også et tegn på den generelle kvalitet, at ingen af historierne efter endt læsning står tilbage i hukommelsen som direkte mislykkede – alle leverer de en eller anden kant, der gør dem værd at læse. Selvfølgelig er det ikke alle, der fungerer lige godt for den enkelte læser (det kan man ikke undgå i en antologi), men ingen af dem er altså tabt på jorden. Det gør antologien til en god og fortættet læseoplevelse.

Skal jeg pege på de noveller, der især fungerede for mig, bliver det dem, der indrammer bogens andre tekster, nemlig de to første og den sidste, leveret af Nikolaj Johansen, Thomas Strømsholt og Højberg selv. Johansen slår en god tidløs tone an, mens Strømsholt er (forudsigeligt) stemningsfuld, og Højberg mesterligt leger med læserens forventninger. Men “Det sker igen” er som helhed en god oplevelse.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.