Det er altid interessant at se, hvordan man vælger at lave en forsættelse til en film, der så tydeligt er et format. I [REC] var formatet: en lille gruppe mennesker fanget i en bygning inficeret med en zombieskabende virus – altsammen fortalt med håndholdt kamera af det tv-hold, der bliver lukket inde i bygningen.
To’eren gentager stort set opskriften. Denne gang er det politiets indsatsstyrke, der trænger ind i huset – hvorfor de partout skal filme det hele, fik jeg ærligt talt aldrig helt fat i; “Dokumentér det hele,” siges det flere gange, men man føler nu, at det er formatet, der taler. Til gengæld udnyttes formatet nu meget godt, når det endelig skal være – der er nemlig mere end én gruppe i huset, og deres historier overlapper, før de mødes ordentligt. Dertil kan betjentenes store kamera snakke sammen med de små af slagsen, som de alle bærer, og de giver god mulighed for at lade dem se ting, de ellers ikke ville kunne opleve. Mulighederne malkes med god effekt.
Sammen med betjentene er en mystisk repræsentant for Sundhedsministeriet, som naturligvis snart viser sig at være andet og mere, og det giver os lidt mere baggrund for virussen. Hvilket i mine øjne også understreger lidt svagheden ved at lave en fortsættelse til en ellers afsluttet historie – virussen blev nemlig behandlet helt perfekt i etteren, hvor man kun lige fik den nødvendige forklaring og selv kunne lege videre med ideen. Den holder ikke helt til at blive basis for endnu en historie synes jeg.
Alt i alt er [REC]2 dog en ganske okay film – rigtig godt skruet sammen og med gode ideer. Jeg må personligt indrømme, at den føltes mere som en spændingsfilm end den horrorperle, som første film var. Der er mere gang i den og tjubang, men ikke den samme klaustrofobiske fornemmelse. Denne gang ved man, at der gemmer sig en sur zombie i hver skygge, hvor man første gang blot frygtede det.
http://www.youtube.com/watch?v=MQoSvMArykQ
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der er lukket for kommentarer.