Film
It’s Alive
Kvinder i horror har det med at have en fast sti trådt foran sig – især unge kvinder, der er nybagte mødre. De havner gerne alene i huset/lejligheden med en snigende mistanke om, at der er noget galt – og en hysterisk opførsel, der får seeren til at undres over, at en eller anden tilfældig person ikke får hende tvangsindlagt.
Den historie kunne man godt forvente af “It’s Alive”, men det er den heldigvis ret hurtig til at smide over venstre skulder. Det unge par Lenore og Frank bliver noget overraskede, da Lenores krop melder “Klar parat start” endda nogle måneder før hendes graviditet opfylder kriteriet med de ni måneder. Barnet er vokset med eksplosiv hast over det sidste stykke tid, og lægen meddeler dem, at der må et kejsersnit til.
Den rigtige overraskelse kommer dog først, da alt personalet på fødestuen bliver slagtet på yderst blodig vis. Tilbage er kun Lenore og nyfødte Daniel. Det burde måske være en alarmklokke, men her virker det mere som en undskyldning for at komme hurtigt hjem fra hospitalet.
Med den intro burde man nok kunne forvente en horrorfilm med gang i den og en vis selvbevidsthed om groteskerierne. Og det kører da også ad den vej i et lille stykke tid. Ungen er naturligvis dæmonisk, og mor har et voldsomt anfald af ammehjerne. Men ideerne begrænser sig meget snart til at bringe nogle folk ind i billeder, som baby så kan gøre det af med på grusom vis, og det er der ikke mange overraskelser i, så filmen løber noget ud i sandet.
“It’s Alive” er et remake af en film fra 1974 – og allerede fra traileren ser det ud, som om originalen satser mere på det overgearede end dette kedelige remake. Og hey, vidunderlige internet, hele 74-udgaven ligger faktisk på Youtube. Jeg har ikke set den endnu, men jeg har større forventninger til den end denne udgave (der faktisk er fra 2008, men vist først lige er kommet på markedet i Danmark).
http://www.youtube.com/watch?v=KA3iusK4p78
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Det lyder ret horribelt og overdrevet og derfor kan man vel bare grine i stedet for at gyse?? hvis du vil GYSE på den FEDE (realistisk) måde så læs Doris Lessings: “Det femte barn” – som er en historie om en velfungerende familie, der får en efternøler – og hvilket barn. Totalt realistisk og så skræmmende dæmonisk, at man virkelig tror på at der kan fødes et djævlebarn som kan terrorisere en hel familie ud i ekstremerne.
Jeg syntes faktisk slet ikke, at det var overdrevet nok :)
Sjovt nok begyndte Zenia også at snakke om “Det femte barn”, så det kunne godt være, at man skulle finde den frem (og glæde sig over, at man ikke har børn). ;)