Film
Dagon
Jeg frygter, at jeg udstiller mig selv som totalt horrorkretiner og efterlader mig vidt åben for fakkelbærende menneskemasser, når jeg indrømmer, at jeg faktisk ikke er særligt vild med Dagon.
Det burde jeg jo være – det er Lovecraft, endda omsat til film af Stuart Gordon. Det har førhen været opskriften på succes. Men her lider filmen ganske enkelt under manglen på penge og talent, og man mærker ikke den mani, som ellers har reddet mangen en B-film. Jeg genså filmen her i weekenden, og den har faktisk sine lyse sider – gode detaljer i historien, gode tilløb til forsøg på at visualisere Lovecrafts univers og så videre. Men den segner under de mildest talt forfærdelige skuespillere – man føler, at der indledningsvis har været ønske om at lave en horrorkomedie, hvilket man så har droppet senere, men glemt at informere skuespillerne.
Der er faktisk ikke tale om en egentlig filmatisering af Lovecrafts novelle “Dagon”, men derimod “Shadow over Innsmouth” – handlingen er flyttet til en lille kystby i Spanien, hvilket egentlig fungerer meget godt. Efter en bådulykke havner to amerikanske turister i byen Imboca, og snart er der onde drømme og semifiskemennesker over det hele. Og lidt for mange tentakler – budgettet er ikke stort, og så er det i mine øjne smart nogle gange at satse på antydningen, hvilket man ikke har valgt her.
Er man i humør til B, er Dagon nok faktisk et ganske godt valg, men håber man på noget, der lever op til Lovecraft, ville det ikke være mit valg.
However… Dagon har åbenbart rumsteret lidt under overfladen, for dagen efter faldt jeg over dette gamle (og stadig sjove) indlæg. Og i dag måtte jeg drage til Viborg, hvilket bragte mig kløerne på Arriva. Først dette billede fra Dagon:
Dernæst Arrivas logo:
Skal man være bekymret for, at Arriva betyder noget med at ankomme?
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Jeg eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeelsker Dagon. Visualiseringen af Innsmouth/Imboca er noget det mest præcise Lovecraft vi har set på film, og flere af scenerne fra novellen (bl.a hotelscenen) er fremragende eksekveret. Gudeagtig flahback-scene hvor vi langt om længe får lov at høre kultister messe “Ia, Ia, Cthulhu Ftagn!” og Fransisco Rabals “last man in Imboca-figur” styrer … What’s not to like, man?
Jeg elskede den første gang jeg så den. Da jeg genså den for et års tid siden, havde mindet overskygget filmen og de rædsomme CGI-effekter ødelagde meget for mig.
Jeg husker den som ret god og stemningsfuld, men gensynet var en fejl.
Jeg har det faktisk lidt dårligt med, at jeg ikke kan lide den. Genså den, fordi jeg tænkte, at jeg måske huskede forkert. Men nej… :(
Som sagt syntes jeg faktisk, at der var ting, som de klarede rigtig godt (blandt andet noget af det visuelle), men “Ïa Ïa osv” var helt forkert udtalt i mine ører ;)
I øvrigt: Arrivas historik taget i betragtning tror jeg ikke, vi skal gå og frygte, at noget ankommer … til tiden i hvert fald.
-Fuck Dagon!
-Yes, and their child will be immortal!
Superfed film.