Bøger

Ulvebid af Dean Vincent Carter

Jeg var ganske begejstret for Dean Vincent Carters første roman ”Djævelens hånd”. Men desværre lever ”Ulvebid” ikke helt op til forventningerne. 

Gerontius er en ung teenager, som 8 år tidligere mistede sine forældre i en bilulykke under en ferie i Østrig. Dvs. det er, hvad de fleste tror. I virkeligheden blev bilen overfaldet af et mystisk ulvelignende væsen, som slog Gerontius forældre ihjel, før det stak af og efterlod en skrækslagen dreng. Nu bor Gerontius hos sin onkel og tante i London. I den anden ende af London holder gangsteren Slaughter til. Han ønsker at skaffe sig af med tre håndlangere, som forkludrede et bankrøveri, så han indgår en aftale med lejemorderen Haller – uden at vide at Haller ikke er en helt almindelig mand. Da Gerontius tilfældigt bliver blandet ind i opgøret, står han pludselig ansigt til ansigt med et væsen, som minder betænkeligt meget om det, han undslap for 8 år siden. 

Carter skriver egentlig flydende og letlæseligt, men historien virker ikke helt sammenhængende eller troværdig. I første afsnit hører vi f.eks. om to betjente fra en særafdeling, som leder efter varulve i London, men de virker mest som et kunstigt påhæng til historien, fordi de skal bruges i slutningen. Og slutningen – ja, Carter prøver at lave en overraskende drejning her, og det lykkes også delvist, men igen virker det lidt for kunstigt og bliver derfor ikke overbevisende. Men ret skal være ret – Carter bliver på originalsproget udgivet hos Random House Children’s Books, så det er nok ikke helt fair at anmelde den efter “voksen-standard”.

Historien er dog spændende med masser af dramatiske elementer, og varulve er jo altid interessante, så helt dårlig er ”Ulvebid” ikke. Jeg kan dog stadig bedre lide Whitley Striebers roman fra 1980: ”Varulvenætter”.

© 2008 Horrorsiden.