// du læser om...

Film

The Descent 2

Hvad er det lige med kvindelige hovedpersoner i horrorfilm og så blod i ansigtet? Er det blevet genrens money shot? I The Descent 2 antager der næsten parodiske dimensioner.

The Descent var en god film – den brugte horrorklicheerne og gav dem nogle gode drejninger, samtidig med at den fortalte en fortælling, der nok har fået nogle negle til at ryge her og der. Især kunne jeg godt lide, hvordan den klassiske “ham her er ond, fordi han er ond” er blevet til “hende her er ond, fordi hun svigter sine veninder”. Det er ligesom de kernesunde millionøser vendt på hovedet og udstyret med økser. Har man ikke set den allerede, bør man ikke spilde tiden.

The Descent 2 med melodrama-taglinen “Tilbage til helvede” er (naturligvis) ikke nær så god – men der er dog tale om en okay, underholdende omgang Hollywood-horror. Vi efterlader logikken ved døren, og så er det egentlig okay.

Først ser vi bort fra, hvad vi ved – så Sarah er sluppet ud fra det hulekompleks, som veninderne forsvandt i. En af dem var politikerdatter, så der er naturligvis en større eftersøgning i gang – og da Sarah bliver fundet, beslutter en snarrådig (“han skal dø, fordi han er dum”) sherif at tage hende med tilbage for at finde de andre. Endnu engang: den logiske sans er sikkert opbevaret andetsteds. Så ned i mørket går det, og endnu engang spilles der meget fermt på klaustrofobi-tasterne – og så er der naturligvis flere af de menneskelignende Crawlers, der ikke har problemer med ad navigere i mørket ved hjælp af deres lugtesans (“men hvad med deres syn og lugtesans og følesans og…” lyder det fra den logiske sans ude fra garderoben. Ignorer den.).

Meget belejligt lider Sarah af hukommelsestab, så hun ikke kan fortælle, hvad der venter, men hun vågner dog snart op til dåd, og så går den vilde overlevelsesjagt.

Alt i alt er The Descent 2 en god, gedigen omgang spændingshorror. Den er ikke nærheden af samme niveau som etteren, men det skal man blot lade være med at forvente – så er der såmænd en okay omgang horror til søndag aften. Der er nogle vellykkede bøh, et par rigtige elementer og plads til en del neglebiden. Men den logisken sans bør blive i garderoben.

http://www.youtube.com/watch?v=YUQZoaFro0g

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. […] En meget forudsigelig og temmelig ligegyldig opfølger på en god og klaustrofobisk etter. Janus fra Horrorsiden.dk er dog lidt mere positiv end mig. Se hans anmeldelse her. […]

    Skrevet af Gyseren » The Descent: Part 2 | 7. juli, 2010, 03:29