Film

My Bloody Valentine (2009)

I 1981 udkom “My Bloody Valentine” første gang. Remaket fra 2009 starter lige på og hårdt med at genfortælle den omtrentlige handling fra originalfilmen.

En mineulykke fanger fem minearbejdere. Da det lykkes redningsmandskabet at finde frem til dem, er kun én – Harry Warden – i live, og det viser sig, at de fire andre minearbejdere er blevet slået ihjel med en hakke. Harry slog dem ihjel for at spare på luften. Men Harry er i coma og kommer på hospitalet. Et år efter ulykken (på Valentines Day) vågner han dog op, og starter et mordtogt der ender i minen, hvor en gruppe unge holder fest. Lige som han skal til at dræbe Tom Hanninger, der oprindelig var skyld i ulykken, dukker sheriffen dog op og skyder ham. Og det er blot de første 7 minutter …

Så hopper vi 10 år frem. Byen Harmony lider stadig under myten om Harry Warden, og i alle årene har Tom Hanninger holdt sig væk. Nu er han dog han tvunget til at komme tilbage for at sælge minen efter farens død. Han støder både ind i sin gamle rival, Axel, der nu er politimester i byen, og Sarah, som var begge mænds store kærlighed. Nu er Axel gift med Sarah, og han er ikke spor begejstret for, at Tom er tilbage. Tom er på den anden side heller ikke spor begejstret over Axel, som ikke just opfører sig dadelfrit overfor Sarah.

Men alt det bliver snart et mindre problem, for da Valentines dag nærmer sig, dukker Harry Wardens genfærd op, og endnu engang plages Harmony af den morderiske galning, som finder tilfredsstillelse ved at myrde sine ofre med sin hakke.

“My Bloody Valentine” er en underholdende slasherfilm uden de store overraskelser. Allerede i løbet af de første 15 minutter afsløres det stort set, hvem Harry Warden er, og selvom Patrick Lussier forsøger at smide lidt overraskelser ind undervejs, så skal man altså ikke have set mange film for at gennemskue den temmelig tynde psykologiske forklaring. På den anden side så er filmen fyldt af herlige splatterscener, når Harry myrder sine ofre. De bliver hakket i smadder på et utal af måder, og nogen ryger i tørretumbleren, mens andre får hjertet skåret ud og bliver efterladt på stedet. Blodet – og ligene – flyder i rigelige mængder, som det skal i en slasherfilm.

Rigtig uhyggelig synes jeg dog ikke, at “My Bloody Valentine” bliver på noget tidspunkt, og slutningen er desværre af typen, som ligger op til en sequel, hvilket jeg slet ikke synes, filmen kan bære.

Jeg købte en dvd-udgave, som både indeholdt en 2D og en 3D udgave af filmen, og selvom jeg startede med at se den i 3D, blev jeg så irriteret over farverne, at jeg skiftede over til 2D i stedet for. Jeg har dog læst anmeldelser, som siger, at 3D effekten er vældig effektiv i filmen, så måske burde man have set den i biografen for det fulde gys.

Også omtalt på Gyseren.dk

© 2010 Horrorsiden.