Linda og Jim Hanson er lykkelige, som man kun kan være det i Hollywood-film. De køber deres nye hus i let slørede flashback-farver af glade minder. Da der er gået noget tid, og børnene er vokset lidt op, er forholdet naturligvis mere afslappet. Og så går det helt galt.
Sandra Bullock vågner op en dag, får en mystisk besked fra sin ægtemand og finder snart derpå ud af, at han er død. Rigtig mærkeligt bliver der dog først dagen efter, da hun vågner op, og Jim sidder lyslevende og drikker kaffe foran morgen-tv. Ingen synes at vide, at han burde være død. Det bliver starten på en uge, hvor Linda springer frem og tilbage mellem to verdener – en, hvor tingene bliver langsomt værre, og en hvor det værste er sket, men det har ikke tænkt sig at stoppe.
Coveret signalerer gyser, men det er der nu ikke meget af i “Forvarsel” (bortset fra en enkelt scene, hvor instruktører viser, at han forstår at forurolige sin seer) – i stedet får man en til tider lidt forvirret, men i det store hele godt fortalt historie, som udvikler sig i nogle overraskende retninger. Man skal altså ikke sætte sig foran denne her, hvis man forventer bøh-effekter, men man kan sagtens lade sig blive godt underholdt. Instruktøren afholder sig klogeligt fra at blive alt for smart i fortællingen af sin historie, og på den måde holder filmen faktisk en ganske god balance.
Trailer:
Jeg fik set Premonition her i weekenden. Lidt forvirrende film, men egentlig ok.
Det jeg altid undrer mig mest over i amerikanske film er, hvordan manden køber et hus uden at spørge konen. Altså – det ville jeg nok synes var lidt trælst!
Men ellers er Sandra Bullock sød og tiltalende i rollen som Linda, der har noget af en uge foran sig.
Og nu har jeg jo set Heksene fra Warren Manor, så jeg er sikker på, at Julian McMahon har noget ekstra i ærmet :-)