Film

Pro-life

”Pro-Life” er andet afsnit i anden sæson af Masters of Horror. Den byder på John Carpenter i instruktørstolen, bl.a. Ron Perlman foran kameraet og nogle utroligt flotte effekter, men desværre også på en ret rodet historie.

Vi befinder os på en afsidesliggende abortklinik. En gravid, ung pige kommer ind, tydeligvis skræmt fra vid og sans – og det går snart op for personalet, at hun er datter af den lokale prædikant, som er fanatisk imod abort. Men en abort er lige præcis, hvad hun vil have. Snart indfinder faderen (Perlman) sig, og så begynder tingene at spidse til. Snart er hele familien til stede og tungt bevæbnede, mens personalet på klinikken gør sig klar til belejring – men opdager, at der er noget grueligt galt med pigens graviditet, og tid ikke er noget, de har meget af.

Det hele ender i en stor finale med både våben og dæmoniske kræfter involveret. Det er såmænd ganske underholdende, men lider desværre under en masse skavanker.

For det første er der kontroversen – man vil næsten forvente det, når det er en horrorfilm, og den beskæftiger sig med abort. Men den er der bare ikke. Der er nogle tiltag (pigen er ikke myndig, men personalet frygter, at hun er blevet misbrugt af faderen), men de bliver bare ikke udnyttet – abortfortalerne har ingen personlighed, og abortmodstanderen er en ravende psykopat skåret i pap. Dermed ikke være sagt, at filmen for enhver skyld skal kaste sig ud i en diskussion for og imod abort, men der er bare så meget potentiale i set-uppet, at alt andet er ærgerligt.

Dertil kommer skuespillet, som rangerer fra det jævne til det tåkrummende (især det unge par, som man forventer skal være det romantiske indslag), og så historien, der til tider står og tripper på stedet. Folk bevæger sig ikke efter deres egen logik, men stopper f.eks. op i deres ellers maniske jagt på målet for at indkaste en lille torturscene. Det er selvfølgelig noget, der påvirker (nogle) seere, men det er bare dumt i situationen.

Og som det sidste prik over i’et ender det hele med en af de der scener, som letbenet springer over grænsen til selvparodi og efterlader i al fald denne seer med WTF? over hele ansigtet. Igen en let underholdende, men også skuffende episode.

NB – Jette er igen noget mere positiv ovre på Gyseren.

© 2009 Horrorsiden.