// du læser om...

Film

Ghost game

11 mænd og kvinder har meldt sig til et reality show, der bliver optaget i en nedlagt lejr, der fungerede som fængsel under krigen. Her blev der tortureret og dræbte tusindvis af fanger, og de 11 deltagere skal bo i fangernes celler, gå i deres tøj og udfører nogle opgaver undervejs i showet, hvor de naturligvis bliver filmet overalt, hvor de går. Pointen er, at deltagerne skal møde deres største frygt, og vinderen er den, som holder ud til den bitre ende.

Men knap er optagelserne begyndt, før der begynder at ske ting, som ikke er planlagte. Nogle af deltagerne ser ting, som ikke burde være der og  bryder sammen, men tv-produceren er ligeglad, for det er jo godt tv! Efterhånden går det op for deltagerne, at det ikke kun er et spørgsmål om at vinde, det er snarere et spørgsmål om at overleve…

Jeg synes, at idéen bag filmen er rigtig god. Det er skræmmende at forestille sig et reality show finde sted, hvor folk har lidt og er døde under tortur, og der kunne komme nogle virkelig uhyggelige scener ud af det. Desværre kommer det aldrig til at virke. Personerne blev aldrig rigtig vedkommende, og dermed er det ligegyldigt, hvad der sker med dem. Historien fortælles også for usammenhængende – det blev fx aldrig helt klart for mig, hvad de forskellige opgaver deltagerne blev sat til var.  Så selvom settet var ret uhyggeligt, og idéen med den hjemsøgte lejr med en sindssyg kommandant var fyldt med muligheder, så ender “Ghost game” med at være en kedelig og ligegyldig affære i mine øjne. Og øv over det…

Også omtalt på gyseren.dk

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. […] Også omtalt på horrorsiden.dk […]

    Skrevet af Gyseren » Ghost game | 23. august, 2009, 21:41