Film

Cabin Fever 2: Spring Fever

Jeg er vist del af en minoritet, når jeg indrømmer, at jeg faktisk er ret vild med Eli Roths “Cabin Fever” fra 2002. Jeg kunne godt lide, hvordan den brugte en forfærdelig masse horrorklicheer uden på noget tidspunkt at have den decideret skurk. Den var måske ikke noget mesterværk, men jeg synes nu godt om den alligevel. Så en toer måtte jeg da se – selv om første trin var at nedsætte forventningerne.

Første film omhandlede en lille gruppe venner i en hytte i skoven – og en frygtelig sygdom, som slog dem ihjel en for en. Bigger and better, er som regel kodeordet for fortsættelser, så her slipper sygdommen ud i verden. Det sker bl.a. ved at ignorere slutningen på etteren; så er det ligesom understreget, at man ikke skal gå til den med de store krav. Dernæst står de faste horrorelementer i kø: teenagere, ung kærlighed, en psykotisk ekskæreste, prom night. Og så selvfølgelig døde mennesker på stribe.

Og på trods af det har Cabin Fever 2 faktisk stadigvæk lidt charme.

For det første har man valgt at genbruge den goofy betjent fra 1’eren, så vi følger ham sideløbende med de festglade teenagere. Han ved, at skumle personer gør alt for at undertrykke ikke blot den yderst smitsomme sygdom, men også alle, der kender til den, så da han opdager, at smitten er brudt ud, flygter han. Samtidig er der smidt et par finurligheder ind i filmen, såsom introen i tegnefilm (ikke vellykket, men dog finurlig) og et par andre små, interessante træk. Desværre lykkes det ikke at udnytte de gode elementer – de enkelte historier bindes kun løseligt sammen, og til sidst droppes de mere eller mindre for at hægte en slutning på det hele. Og så er effekterne altså ikke noget at komme efter.

Cabin Fever 2 er jævnt underholdende, hvis man trænger til uforpligtende teenagedød med lidt humor. Men den kunne faktisk godt have været en helt vellykket toer.

© 2010 Horrorsiden.