Hvis man tager den franske ”Ils” (den danske udgave blev vist kaldt ”Them”, for vi skulle jo nødig komme til at se en udenlandsk film, der ikke er amerikansk) og krydser den med ”Vacancy”, har man ”The Strangers”.
”Them” handler om et par alene i et hus, hvor væmmelige mennesker med masker render rundt uden- og indenfor. ”Vacancy” handler om et par med knas i parforholdet, som er alene i en motelhytte, hvor væmmelige mennesker med masker render rundt uden- og indenfor. ”The Strangers” handler altså om et par med knas i forholdet, der er alene i et hus, mens væmmelige mennesker med masker render rundt uden- og indenfor. Den er med andre ord ikke særligt overraskende.
Det er et sommerhus, de to opholder sig i, efter et mislykket frieri. En kvinde, der virker lettere påvirket, banker på døren, og de afviser hende. Snart er hun dog tilbage, og sammen med to andre skikkelser driver hun terror mod de to. De er alle iklædt porcelænsmasker og har det med at dukke op i baggrunden, når hovedpersonerne kigger den anden vej. De er med andre ord i en klassisk horrortradition af massemordere med dramatisk talent og noget, der grænser til teleporteringsevner.
”The Strangers” er flot filmet, skuespillet er okay, og den har nogle gode visuelle finesser (maskerne fungerer rigtig godt som et foruroligende element), men i sidste ende må jeg indrømme, at jeg fandt den kedelig og ligegyldig. Det hele er set før mange steder (den kunne lige så godt være en genfilmatisering af ”Them”) og helt ærligt også bedre; hele temaet med folk, der er psykopater uden nogen grund virker, første gang man bliver udsat for det, men derefter kommer det til at virke som et dovent kunstgreb. Den kunne så have gjort noget med det knirkende parforhold (som f.eks. var det, der trak ”Vacancy” op over gennemsnittet), men det bliver glemt, og i stedet for en historie får vi (som så mange gange før) en fortløbende jagt/flugt-scene.
Er man ikke vant til horror (og har man ikke set andre film af denne type, som f.eks. Funny Games), tvivler jeg ikke på, at ”The Strangers” kan have masser af gennemslagskraft. Men er man vant til genren, er det yderst begrænset, hvor meget den kan bidrage med.
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der er lukket for kommentarer.