// du læser om...

FilmNyheder

I am Legend

Richard Matheson har – efter min mening – skrevet en af de bedste bøger i verdenshistorien “I am legend”. Som med så mange andre gode bøger, kommer der nu også en filmatisering af denne, og jeg er ret spændt på, om det er lykkes at lave en god film, eller om det bare bliver en af de sædvanlige Hollywood-produktioner.

Forfilmen til “I am Legend” kan ses her.

Filmen får premiere i de danske biografer d. 25. december.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Det er faktisk 4 gang den bliver filmatiseret. 1964 udgaven med Vincent Price kan finde gratis (og lovligt) på nettet:
    http://www.archive.org/details/the-last-man-on-earth

    Skrevet af Winther | 29. oktober, 2007, 22:40
  2. Syret – jeg sad for et par timer siden og så traileren; og tænkte, at jeg ville lægge den på Horrorsiden, og måske skulle man også genlæse bogen. Jeg har overvejet det i flere år, men har undladt, for hvad nu hvis den ikke lever op til minderne :-)

    Skrevet af Janus | 29. oktober, 2007, 23:24
  3. Jeg genlæste for nylig bogen i forbindelse med specialeskrivning, og den var faktisk ikke helt, som jeg havde husket den … Ikke ringere, bestemt ikke, men det er en meget vred og aggressiv roman. Også tænksom og tankevækkende, og fucking uhyggelig og meget rørende, men der ligger et lidt foruroligende, mere eller mindre seksuelt, mandligt raseri og bobler under tekstens overflade hele tiden. (Jeg har ikke tænkt over det før, men flere af Mathesons fortællinger har raseri og aggression som tema … novellerne “Shoo Fly” og “Mad House” er et par eksempler …) Anyway, det er stadig en af de bedste vampyr-/post-apokalypse-romaner, jeg har læst. Matheson er (eller var!) en overordentligt fed forfatter … dog forstår jeg ikke, hvorfor han sådan har vendt horrorgenren ryggen og flere gange udtalt, at ikke alene er han færdig med horror, han mener også at det er en “farlig” genre. (Han er vist genfødt New Age-tosse, som mener at tanker og energier direkte påvirker den fysiske virkelighed, og at fx horror spreder dårlige vibes — sådan helt bogstaveligt talt!) Hvem kan nogensinde glemme fx Hell House eller A Stir of Echoes? Og de mange noveller, som måske egentlig er det medium, Matheson er bedst i …

    Skrevet af Mathias | 31. oktober, 2007, 21:54
  4. øvøvøv, det ønskede jeg ikke at vide om Matheson :-(
    Sic transit gloria mundi.

    Skrevet af Janus | 1. november, 2007, 22:15
  5. Sorry … men som Stephen King skriver et sted: It is the tale, not he who tells it …
    Jeg læste et ret vildt interview med Matheson i Cemetery Dance for nogle år siden, og fandt det online her: http://www.rodserling.com/wsimmons/Richard_Matheson.htm … Intervieweren holder en fin balance mellem vantro undren og respekt for den aldrende horror-legende …

    Skrevet af Mathias | 2. november, 2007, 23:05