// du læser om...

Film

Doghouse

doghouseDet har lige været kvindernes internationale kampdag. Det gik forbløffende smertefrit – i al fald når man tænker på, hvor galt det kunne være gået. Trænger man til lidt inspiration på det område, kan man snuppe Doghouse, for det er kønskampen med fed streg under kampen. Og med zombier.

En flok mænd – det er nok dem, der kaldes bøv’er på nudansk – forlader deres kærester, kvindfolk og hvad de nu ellers har for at hjælpe deres kammerat; han er netop blevet skilt og er noget ramt af det. Og som vi alle ved, håndterer mænd altid den slags med at samles i deres neanderthal-fællesskab og drikke sig fulde. Så afsted til en afsides landsby langt ude i skoven. Den ene af dem, der er vokset op der, ved, at der er langt flere kvinder end mænd – for som vi også ved, har mænd kun én ting i hovedet, når de har drukket.

Desværre er der faktisk overhovedet ingen mænd tilbage i landsbyen. Og kvinderne har kun én ting i hovedet: at dræbe vore helte. Og så går den vilde mandejagt.

Grundlæggende er Doghouse vel en humoristisk zombie-film – med zombierne meget inspireret af Evil Dead-modstykkerne, og så lige skruet en ekstra omgang. De er super-rolle-zombier – så vi får frisørzombien, tandlægezombien, rollespiller-med-tohåndssværdzombien og så videre. Det er lidt forudsigeligt, men også ganske underholdende. Stemningen mindede mig af uransagelige årsager om Severance – dog skruet noget op i det groteske gear.

Det er ikke kunst, men det er god underholdning.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.