Film

Brain damage (1988)

BRAIN DAMAGE var den sidste af den amerikanske exploitation-filmskaber Frank Henenlotters film, jeg manglede at se. Han er manden der står bag BASKET CASE-serien, FRANKENHOOKER og BAD BIOLOGY.    

BRAIN DAMAGE handler om den unge Brian (Rick Hearst) der indgår en alliance med en sær, sneglelignende parasit ved navn Aylmer, der tilbyder ham hans livs trip, hvis han til gengæld vil forsyne den med dens yndlingsføde: menneskehjerner. Belønningen bliver afmålt med et lille prik gennem nakkehuden og indsprøjtningen af en blå væske, der leder til hallucinatoriske og stærkt vanedannende ”ud-af-kroppen-oplevelser”.  

Henenlotter behandler i BRAIN DAMAGE emnet ’stofafhængighed’, som han også senere tog fat på i BAD BIOLOGY (2008), og filmen markerer sig ved at være mere psykedelisk end hans andre film. I Hallucinations-scenerne føler man influenser fra Stanley Kubricks 2001: A SPACE ODYSSEY, Ken Russels ALTERED STATES og i Brians interaktion med det sære parasitvæsen spøger David Lynchs ERASER HEAD i kulissen.   

Med disse art house-influenser må man sige, at BRAIN DAMAGE er Henenlotters klart mest kunstnerisk ambitiøse værk, dog føler man hans vanlige perverterede og plat-humoristiske tilstedeværelse, og hans kærlighed til levende gevækster blev jo allerede ganske tydelig i debuten BASKET CASE (1982). Den ironiske distance til rædslerne er bestemt også på plads: parasitten Aylmer taler med en fed bas-stemme der er en crooner værdig, og jo, der bliver da også tid til et lille musiknummer.

BRAIN DAMAGE må også siges at være Henenlotters mest eksplicitte film. Den blev i sin originale udgivelse skamklippet for at kunne få en MPAA (Motion Picture Association of America) rating. Jeg har fundet følgende sjove link, hvor man kan se hvilke scener der røg ud i den klippede version: http://movie-censorship.com/report.php?ID=2809265.

Jeg tror dog ikke, det er muligt at få fat i de censurerede versioner mere, så der skulle ikke være nogen fare forbundet ved at bestille den på nettet. På dvd versionen fra Synapse markedsføres den som ’uncut’, men i min version fra Second sight er der plastret en ’18 rating’ på – dog er den med sine 86 minutter identisk med Synapse versionen og har heldigvis alle de ulækre scener med.

Nå, men var filmen så noget værd …? Bestemt! Bortset fra lidt slinger i spændingskurven (de bedste splat-scener bliver brændt af lidt for tidligt, og de psykedeliske rejser bliver lidt glemt i anden halvdel af filmen) er det faktisk et hudløst og skræmmende bizart portræt af altopædende afhængighed – og den eneste Henenlotter film der ikke bare er skæg og spas, men som tager afsæt i et virkeligt onde. Den kan klart anbefales og er i Henenlotter-regi kun overgået af mesterværket BASKET CASE.

© 2010 Horrorsiden.