// du læser om...

Bøger

Skidt klædte mænd med baseballbat

Zenia henledte min opmærksomhed på en ny roman, der udkommer den 2. maj på forlaget Attika: Morten Nis Klenøs “Skidt klædte mænd med baseballbat” (dejlig titel).

Bagsideteksten, fra forfatterens hjemmeside:

Erling og Abelone var overbevist om, at det at lytte fra storbyen til sovebyen Tolby var en fornuftig beslutning. Især når det nu var fred og ro, de søgte. I den lille nordjyske by var huse omtrent gratis, de fleste kørte Mazda 323, byens købmand tjente ingen penge, og bagermesteren skød rotter, undertiden hunde, med haglgevær.
Hvad de ikke vidste var, at byens slagsbrødre, Tolby-banden, længe havde regeret byen med jernhånd. Folk var skræmte, alle var skræmte, og dem som kom for tæt på, tog Tolby-banden en ordentlig luns af.
Og så var der historien om den gamle heks. En mand, der for snart 200 år siden var blevet stukket med høtyve, myrdet og brændt på bålet af byens indremissionske mænd. Blot ærgerligt, at det alt sammen var foregået i Erling og Abelones hus. Dybest set var Tolby nok den eneste by, de aldrig skulle være flyttet til.

Klenø har også sidste år udgivet en novellesamling, Rustvogn, som er gået min næse komplet forbi. Den er nu bestilt hjem til nærmere læsning.

På hans hjemmeside kan man både læse uddrag af romanen og novellesamlingen.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.