// du læser om...

Bøger

Rummets Vampyrer Del 1

Weird_Tales_September_1935

Er jeg den eneste der har lagt mærke til, at de senerehen klassiske historier næsten aldrig var forsidestof dengang?

Vampyrerne har været over os i nogle år nu – ofte som romantiske, grænsende til et pinlige. Men der har også været et dansk forsøg (Kandor) på at redefinere dem som væmmelige.

Det underlige er at vi har måttet kigge langt efter nye forsøg på at redefinere vampyrmyten inden for science fiction-genren – som et væsen fra det ydre rum.

For at afhjælpe denne mangel, vil jeg i første omgang gennemgå science fiction-vampyren i litteraturen, og sidenhen på film/tv.

Og nej, det tæller ikke at der er tale om vampyrer i rummet (Dracula 3000, jeg kigger på dig). Vampyrerne skal faktisk være fra rummet.

Det tidligste forsøg – som vi skal se, er blevet taget op flere gange – er Robert Blochs novelle ”The Shambler from the Stars” fra et nummer af Weird Tales (September 1935).

Som med de øvrige noveller sat i ”the Ctulhu Mythos” er der en glidende overgang fra det overnaturlige til det videnskabelige. For på den ene side er der ”bare” tale om et væsen fra en anden tid og sted (eller hinsides tid og sted, ooh), men den tilkaldes ved hjælp af den ældgamle bog De Vermis Mysteriis (hvilket kan opfattes som magi, eller som en videnskab som kun ”de ældste” mestrede).

Væsenet i novellen er altid blevet refereret til som en ”star vampire” i fandom, selv om det har meget lidt at gøre med den traditionelle vampyr, andet end trangen til blod. Som med andre monstre i mythos, får man aldrig et særligt godt glimt af den, bortset fra at der er noget bløddyrsagtigt over den – hvilket er værd at bide mærke i (hvis I vil have mig undskyldt udtrykket). Det er en god novelle, men den leger ikke rigtigt med den traditionelle vampyr-mytologi.

Space Vampires_version 1Alt. cover. Det er mere sigende for indholdet, da romanen i det store og hele handler om sex.Space Vampires - Version 3

 

Bemærk astronauterne på det oprindelige cover, der går ind i et fremmed rumskib, og afdækker noget de burde have ladet være – tre år før alien! Det alternative cover er mere sigende, eftersom bogen handler mere om sex, end noget andet. Det sidste cover lyver, da blodsugeri slet ikke forekommer i bogen…

Der blev først eksperimenteret mytologien over fyrre år senere, med romanen The Space Vampires (1976). Den blev skrevet af endnu en Ctulthu Mythos-afficionado, Colin Wilson (kendt for novellen ”The Return of the Lloigor”), Alle de typiske vampyr-træk som udødelighed, kister, seksualitet, smitte, blev taget op. Det var dog kun i filmatiseringen (mere om den i næste afsnit), at vampyrerne-in-case skulle dræbes ved, æh, penetration.

Med en titel som The Space Vampires forventer man måske noget ”campy”, men der er faktisk meget lidt egentlig handling (astronauter finder et fartøj med velbevarede lig af menneskelignende væsener, som de så tager med til jorden – and hilarity ensues), den består faktisk mestendels af lange udredninger af fænomenet ”energi-vampyrisme.”

I bogen forklares det som et fænomen som alle levende væsener kan præstere – rum-vampyrerne har bare ført det ud i sådan en ekstrem, hvor de kan slå ihjel med det. Hele processen inkluderer seksualitet, alfa-bøger og mere til, og må siges at være noget mere ”spaced out” end  det er ”space.”

Bogen er dybt præget af forfatterens eget syn på hvad der er sund, naturlig seksualitet, nemlig at manden per definition er sadist og at kvinden er masochist. Normalt, forklares det, er der tale om en udveksling af energi. Hvis manden bliver aktens ”offer”, så bliver den seksuelle energi negativ. Dette forekommer blandt andet i et case study, hvor en mand bliver kommer i seksuelt underskud, og derved ”smittes”, fordi en kvinde suger hans ”livsvædske.”

Hvor meget romanen end handler om forfatterens egen angst for at tabe kontrollen i sengen, så må den i det mindste roses for at have en temmelig usædvanlig, hvis ikke unik, opbygning. Romanens forbindelsen til Ctulhu Mythos lidet kendt. Nogle af vampyrerne har ligget i dvale i bløddyrsagtige kroppe (en reference til Robert Bloch?), inden nogle af dem antager en menneskelig form. At det formentlig er andet end en tilfældig lighed, fremgår af at vampyrernes ægte navn – ”Ubbo-Shatla” – er taget fra en novelle af samme navn, skrevet af mythos-forfatteren Clark Ashton Smith (bedst kendt for ”The Return of the Sorcerer”). I næste del kigger vi på filmatiseringen af romanen, den film der danner forlæg for både den og for Alien, og en hel del camp, som måske ikke er så ilde endda?

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. […] gange når indlæg kun lige at komme ud, før end det er uaktuelt. Første del af denne miniserie begræd at der ikke var flere der havde benyttet sig af mulighederne for at give […]

    Skrevet af Horrorsiden | Rummets Vampyrer del 2 | 2. februar, 2014, 19:40
  2. Hvem skulle have troet det? Der gik ikke længe fra dette indlæg blev skrevet, før end der faktisk kom en tekst på dansk… om vampyrer fra rummet.

    http://weirdspace.info/DanskeTekster/MichaelPilgaard/VampyrerFraRummet_DA.htm

    Skrevet af Rasmus Wichmann | 9. februar, 2014, 22:10