// du læser om...

Bøger

Adam Hart genudgives

Adam HartDenne fortjener omtale – Borgen genudgiver Erwin Neutzsky-Wulffs Adam Hart-bøger i en samlet udgave inklusive en helt ny roman, Adam Hart vender tilbage.

Jeg har kun læst den første af bøgerne, og det er snart mange år siden, så jeg håber at få fingre i den her udgivelse, som (efter fast ENW-tradition med en lidt hamper pris) angiveligt kun udkommer i 500 eksemplarer.

Nyheden først spottet på Samlersind.dk.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Dette er en bog, jeg kan anbefale til alle jer horror-lystne freaks derude. Det er sandt, at Neutzsky-Wulff, og det med rette, har fået ry for at være en noget “ekslusiv” forfatter (Dialog-, eller er det MONOLOGcentret, har en ting og to at sige om ham), men dette er så at sige Ulven light, relativt low on proteins, high on calories, den litterære ækvivalent til en Mars bar, sammenlignet med hans mere seriøse værker, i det mindste (læs bare hvad han selv har at sige om disse tidlige forsøg udi litterære eskaper, skrevet i forfatterskabets spæde ungdom i 70´erne!!). Det betyder dog ikke, at disse historier er uden et vist protein-indhold. Her omfavner Wulff alle klichéerne: Spøgelseshuse, pod people, besættelser, gale videnskabsmænd, varulve, zombier, vampyrer, you name it… Men altsammen er det filtreret igennem det Neutzsky-wulff´ske verdensbillede, og man fornemmer (og får undervejs, i de mere reflekterende, lommefilosofiske passager, smagsprøver på)… noget dybere. Bag den actionpacked handling og effektjagende uhygge aner man konturerne af et andet bæst, filosoffen, mystikeren og civilisationskritikeren Neutzsky-Wulff, og Adam Hart kan derfor fungere derfor som en udemærket introduktion til denne noget svært tilgængelige forfatter, for de yngre såvel som causual readers. Herfra kan man passende gå videre til Abattior, ligeledes horror / adventure, men med en del mere substans. Eller man kan simpelthen læse dem, Adam Hart-bøgerne, for hvad de også er, nemlig nogle forbandet medrivende spændingromaner, der fortjener et lidt større publikum end de 500-600 fejlernærede, maddikeblege nørder (skyldig!), der gemmer sig i deres indelukkede katakomber bag stabler af halvmuggent, underlødigt og undergravende lekture og fedtede fast food beholdere, hjælpeløst sammenfiltrede i båndsalaten fra deres gamle vhs-film, som fluer i et altomsluttende spind, spundet af et rædselsfuldt edderkoppevæsen, der æder langsomt op af deres hjerner. Adam Hart er som opium for disse stakler, Ulven religion. Tja, sådan kan det jo gå…

    Skrevet af Hævi Peter | 4. november, 2007, 13:52