// du læser om...

Bøger

En lejemorder ser på Midnatsgyseren

Hvis man (som undertegnede blandt andet) tilhører den subkategori af menneskeracen, der føler en særlig kildren i fingrene, når de falder over gammel kiosklitteratur, bør man lige smutte over på En lejemorder ser tilbage, hvor Jack J. har postet en gammel, halvfærdig artikel om serien Midnatsgyseren, som udkom på Winther i midten af 70erne. Nåja, og dertil en del nedvurdering af nyere horrorforfattere.

Alle bøgerne blev oversat af en vis Frits Remar. Jeg har ingen anelse om, hvem denne Frits var, men selv om jeg ikke har sammenlignet hans fordanskninger med teksten i originaludgaverne, så vil jeg alligevel tillade mig at bedømme dem som værende ganske habile – også selv om visse pasager hist og her er oversat lige lovlig ordret, og det ville være synd at sige, at Remar ligefrem smed om sig med sprogblomster af speciel høj karat! Korrekturlæsningen skortede det også på fra tid til anden, nogle gange manglede halve sætninger og tydelige slåfejl var ikke sjældne. Men nuvel, det er billige "knaldromaner" i billig kiosk-indpakningl, vi taler om her, så det er til at leve med (sådan da).

Listen sidst i indlægget er ikke helt udførlig, men et kig i Thomas Winthers Index til gyserantologier viser, at de manglende titler er:

Nr.1 – Peter Saxon: Skriget

Nr. 3 – Peter Saxon: Djævelens robotter

Nr. 7 – Victor Samuels: Vampyrkvinderne

Nr. 8 – Guy Smith: Kviksandets hemmelighed

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.