Enhver, der kender en smule til horror, ved, at man aldrig skal sige ting som “Vi er da stadig i live”. Det kan kun betyde, at grimme ting venter forude. Og meget sigende er det indgangsreplikken i tredie og sidste bind af Jacob Rask Nielsens zombie-saga. Og så er de næste par sider ellers dedikeret til en hæsblæsende biljagt med bølger af zombier, store automatvåben og masser af flyvende hjernemasse. Der er dårligt en billedrude, som ikke inkluderer mindst én lydeffekt.
3. bind i “Exodus” byder med andre ord på mere af det gode. Bernt, Hassan og Viola forsøger at kæmpe sig gennem den zombie-inficerede by for at slippe ud i friheden. Det sker med masser af tjuhej og en god bunke lettere fjogede one-liners, og det er som sædvanlig grumt underholdende.
Denne gang skal Rask Nielsen så også have bundet alle sine løse ender sammen, og det lykkes – til dels.
For det første skal vi have forklaret, hvordan hele situationen opstod, og der trækkes en ret stor kanin op af hatten – en dæmon på størrelse med et hus. Dertil smides et par ekstra elementer ind, så vi udover dæmon-invasion også får serveret en god omgang superhelte-action. Det er ganske fornøjeligt og illustreret med den vanlige tunge lige i munden, men som historie kan jeg ikke lade være med at føle mig lidt snydt. Der skulle en kanin ud af hatten for at få det hele til at hænge sammen, men den er lidt for stor til min smag og passer ikke rigtig ind i historien hidtil. Men når det er sagt – når jeg først er kommet over den hurdle – så kommer det faktisk til at fungere ret godt.
Det lykkes nemlig at binde det hele sammen til en slutning – med lige dele åben, lykkelig og storladen klistret på. Uden at det bliver den sædvanlige zombieslutning. Det er lidt af en bedrift, og i det hele taget undskylder man gerne de ujævnheder, der måtte være, for serien har haft charme og personlighed lige siden starten – det kan godt være, at den ikke er køn, men det er svært ikke at holde af den. Farten på handlingen og de lynhurtige replikker gør, at de enkelte bind i serien er hurtigt læste, så selv om man snupper alle tre i rap, er det stadig som at se en ret kort film (men til gengæld en dybt underholdende en af slagsen), og det gør det værd at nævne, at en samlet udgave af serien er under udarbejdelse. Jeg tror, det er den rette måde at læse serien på.
Jeg er måske ikke helt enig i alle de valg, Jacob Rask Nielsen har truffet i Exodus bind 3, men jeg blev til gengæld underholdt hele vejen, og mere kan man dårligt bede om. Personligt håber jeg, at han lader historien slutte, hvor den gør – men til gengæld så jeg gerne flere historier om de herrer professorer Igorov, det lettere finurlige par, der står bag hele miseren.
Jeg har tidligere anmeldt bind1 og bind 2 i Jacob Rask Nielsen zombie-serie Exodus her på siden. Tredje og sidste bind røg ind ad døren forleden, og der kommer naturligvis en anmeldelse op til udgivelsesdatoen den 1. maj, men indtil videre vil jeg jeg lige henvise folk til tegneseriens hjemmeside, hvor der er lagt en del smagsprøver ud.
Jeg har startet et nyt projekt ovre på Fantastiskeforfattere.dk – forfattere til fantastisk litteratur (science fiction, horror, fantasy og deslige) interviewes om deres bøger og får lov at fortælle, hvorfor vi skal læse lige netop deres værker. En del af indholdet er ældre interviews, der er blevet samlet her, men nu har vi for først gang bevæget os ind med horrorgenren med det seneste interview: Jacob Rask Nielsen om Exodus bind 2. Tegneserien har jeg tidligere anmeldt her.
Hvad er det, der er så fedt ved zombier?
Der er et eller andet basalt skræmmende ved zombier. De er så ekstremt fokuserede på én ting: At æde dig. Og de bliver ved og ved og ved og ved. Som en tsunami af hjernevaskede kannibaler. Den enkelte zombie er ikke så svær at stoppe, men der kommer altid en mere. Og en mere. Og en mere.
Der er en stor grad af håbløshed i at kæmpe mod zombier. Det er som at slå i en kæmpepude. På den måde reflekterer de måske den evige menneskelige tilstand. Kampen for livet. Kampen mod døden. Eller et eller andet i den stil.
Desuden er det tilladt at gøre hvad som helst mod en zombie, og det er sjovt for mig som tegner. Så kan man rigtigt slå sig løs, når zombierne skal molesteres. Der er en scene i “Exodus Bind 2″, hvor en flok zombier bliver skudt fuldstændigt i smadder af en kamphelikopter. Det morede jeg mig vældigt med at tegne.
I første bind af Exodus introducerede Jacob Rask Nielsen sine hovedpersoner: den lettere nørdede, men også charmerende Hassan, den gravide Viola og den rå og brutale Bernt. Han lagde en god bund for en flirt mellem Hassan og Viola. Og så efterlod han ellers vore helte midt i byen, mens de levende og kannibalistiske døde gik amok overalt omkring dem.
Det er her, bind 2 starter. Og så bliver der ellers skruet op for varmen.
Det siget nok meget om Rask Nielsens zombie-epos, at det sker med to missiler navngivet Holger Danske og Karen Blixen. For han har sigtet ind på den lille niche, hvor man finder skæringspunktet mellem dansk lune med rappe replikker, amerikansk superaction med store, stiliserede eksplosioner og klassisk horror, hvor nu også noget dæmonlignende begynder at stikke sit grimme ansigt frem i handlingen.
Hassan har set en del zombie-film, så han ved, at de skal ud af byen. Desuden har han spillet en del live-rollespil, så han ved også, hvordan man bruger en økse. Omend hans kompetencer mest er til gummisværd, så får han snart mulighed for at undersøge, om de lader sig overføre til det virkelige liv. Vore venner får militær assistance – BS Christiansen på steroider – og forsøger at flygte fra byen, hvilket naturligvis er svært, når der er zombier overalt. Og endnu sværere, når verdens undergang ikke ligefrem er en situation, der bringer det bedste frem i folk.
Det lyder alt sammen meget blodigt, og det er del vel for så vidt også. Der dør i al fald en del, både zombier og mennesker. Men splattet er godt pakket ind i både streg og historie. For Rask Nielsens figurer har en vis lighed med Playmobil-mænd, og når de bliver skudt i stykker, sker det alt sammen i dramatiske, men også fastfrosne sort/hvide tableauer, der tager skrækken af det hele. Hvilket er helt okay, for Exodus er først og fremmest morsomt. Voldsomt morsom. Af typen, der kan få én til at forstyrre andre læsende med ens undertrykte udbrud.
”Exodus, bind 2” er en tegneserie, man stryger igennem – blandt andet fordi Rask Nielsen har så stort overskud, at han ikke hælder for meget på historien. Han tager sig tid til at fortælle det, der skal fortælles, og smider også gerne nogle finurligheder ind (helikopter-scenen bliver en klassiker). Det er en udsøgt fornøjelse. Faktisk er min eneste indvending nok en lille antydning af nervøsitet for, hvordan det skal gå med sidste bind – for Rask Nielsen skal have et ganske stort es i ærmen, hvis det skal lykkes ham at afslutte historien på ordentlig vis så hurtigt, Umiddelbart så jeg den gerne bredt ud over adskillige bind.
Jeg har lige læst bind 2 i Jacob Rask Nielsens zombie/spas/action-serie Exodus – og tilmed skrevet en anmeldelse af den. Det må dog vente, for den udkommer først den 1. december (hey, lige i tide til juleindkøbene). Var man vil med bind 1, er der noget at glæde sig til – men indtil dagen oprinder, kan man more sig med de uddrag, som Rask Nielsen har lagt på bloggen.
Næste side »
