// du læser om...

Film

Constantine

Filmen “Constantine” bygger på en tegneserie, og første gang jeg så den, var jeg ikke specielt imponeret. For et par dage siden blev den sendt i tv, og så blev jeg alligevel fanget ind.

Keanu Reeves spiller John Constantine, som har den særlige evne, at han kan se dæmoner, der går blandt os. Han lider af lungekræft, og desværre ved han, at han skal i helvede. For selvom han hele sit voksne liv har kæmpet mod dæmonerne, så forsøgte han som dreng at begå selvmord, og det er en dødssynd i den katolske verden. Men Constantine fortsætter kampen mod dæmonerne i håb om at kunne “købe” sig vej ind i himlen, så da betjenten Angela Dodson (Rachel Weisz) opsøger ham for at få hjælp til at finde ud af, hvad der er sket med hendes søster, siger han ja. Der er dog meget mere på spil, end de umiddelbart tror, og snart går det op for Constantine, at verden står på randen af apokalypsen.

Også omtalt på gyseren.dk

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Hvordan kan det være, at selve kritikken aldrig er inkluderet i dine omtaler her på siden men derimod altid på gyseren.dk?
    En synopsis kan man sgu altid læse på IMDB…

    Skrevet af Munken | 9. december, 2008, 20:18
  2. Tjahh, måske vil jeg godt have dig til at kigge på gyseren.dk?

    Skrevet af Jette | 9. december, 2008, 20:34
  3. Så svarer jeg: billigt trick og synd for horrorsiden.dk’s læsere.
    Du kan jo sagtens henvise til din egen side, selv om du inkluderer hele omtalen her. Ellers er omtalen jo ikke mere værd end al mulig anden overfladisk reklame.

    Skrevet af Munken | 9. december, 2008, 20:39
  4. Det kan jeg – og det gør jeg faktisk også ofte – men ingen gider vel læse den samme tekst to gange?
    Jeg håber, ved at lokke læserne over, at de også ser noget af det andet, jeg skriver.
    Men det er selvfølgelig ikke meningen, at jeg vil genere Janus læsere her på siden.

    Skrevet af Jette | 9. december, 2008, 20:43
  5. Hvad med i stedet bare at lave et permanent link på horrorsiden.dk? :)

    Skrevet af Munken | 9. december, 2008, 21:42
  6. God idé – men det kommer jo an på Janus :)

    Skrevet af Jette | 10. december, 2008, 17:07
  7. […] Også omtalt på horrorsiden.dk […]

    Skrevet af Gyseren » Constantine | 4. januar, 2009, 14:24