Det er mærkelige ting, der kan gribe én ved en bog – ”Earthsound” er en bog, der fandt vej til min samling for snart mange år siden, nok hovedsageligt drevet af en lidt finurlig forside og bagsideteksten, der beskriver handlingen i 2. person ental:
Your name is Harry Vail and you alone know the terrifying truth—or do you…?
You are an expert on earthquakes and you fear their awesome power to the point of insanity. Now you are sure that an earthquake is building below your very feet. Your house, your family, your friends, your town, are about to be destroyed.
The cracks appearing in the walls…the “accidental” deaths of local people…the strange movements of inanimate objects—all increase the certainty of your belief and the urgency of your warnings to those around you. The trouble is, there are others who have another, even more frightening explanation for what is happening—and God help you all if they are right…
Det er en lidt pudsig måde at sælge historien på – men åbenbart også effektiv, for da bogen for nylig dukkede frem fra reolen, blev jeg altså indfanget af den tekst igen. Den lover en sær indgangsvinkel til emnet, et næsten bevidst (og ondskabsfuldt) jordskælv, en portion melodrama og måske endda lidt overnaturligt krydderi.
Det er dog ikke helt, hvad bogen leverer.
Harry Vail er tidligere seismolog – efter en traumatisk jordskælvsoplevelse er han flyttet på landet med sin nye kone. Der burde han kunne være i fred for slige jordomvæltninger, men et fald fra en stige bliver starten på en stadig stigende frygt for, at et større jordskælv er på vej. Uheldigvis er han den eneste, der kan se tegnene, og folk er nok mere indstillet på, at der er noget galt med Harry Vail, end at der er det med undergrunden.
Tilsæt hertil et lokalmiljø, hvor man ikke er specielt glade for nytilflytterne (og har en godt skjult grund dertil), en letpåvirkelig kone og en hovedperson, der også begynder at tvivle på sig selv, har Herzog faktisk begået en ganske velskrevet, spændende og hurtigt læst roman. Det er naturligvis svært at opbygge spænding, når man mangler en skurk, der kan lure bag hver gadehjørne, men det lykkes nu ganske godt alligevel. At forfatteren så forsøger at opbygge troværdighed ved at indsætte tunge, citerende fodnoter lykkes mindre godt. Men ”Earthsound” er en hurtigt læst lille snack – hurtigt nydt, hurtigt glemt.
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der er lukket for kommentarer.