Bøger

Graham McNamee: Når knoglerne fryser

Graham McNamee er en ungdomsforfatter med et par titler tidligere udgivet på dansk; de er dog alle i den mere almindelige del af litteraturen (med en enkelt psykopat-thriller imellem). Med ”Når knoglerne fryser” har han begået en gedigen gyser – og tilmed en vellykket, spændende en af slagsen, der ikke bør lade sig begrænse i sit publikum.

15-årige Danny er flyttet ud i den mørkest udørk i Canada sammen med sin far. De to har gennem længere tid forsøgt at flygte fra minderne om den afdøde hustru/mor, og nu virker det, som om de er kommet til verdens ende. Den lille by er stort set kun befolket af militærmennesker, og kulden kan være dræbende, hvis man begår en fejltagelse.

Men der er dog også gode ting. Militærbasen gør, at de fleste på Dannys alder er børn af soldater, vant til at flytte rundt og derfor hurtige til at skabe venskaber. Så han har fundet sig en klike, og så har han mødt Ash, som har indianerblod og er i stand til at binde knuder på de fleste af drengene. Første gang de mødtes, knockoutede hun ham, hvilket ikke blot gik i hans hoved, men også i direkte i hjertet på ham.

Men da den bitre, skarpe kulde sænker sig dybere end normalt, opdager Danny, at der lever farlige ting i nattemørket. På vej hjem en aften overfaldes han af et væsen, hvis lige han aldrig har drømt om – det sætter sig mærke på ham, men lader ham leve. Det er blot starten på mareridtet.

Den lille gruppe unge må snart stå sammen mod en monster, der som sænket sine kløer dybt ind i hele byens sjæl.

McNamee har skabt en rigtigt stemningsfuld baggrund for sin monstergyser (som forresten afspejles flot i omslaget) – hele tiden lurer kulden og mørket og sneen og de mystiske øjne i natten. På den baggrund fortæller han så historien om Danny, der er så træt af at flygte, men som render ind i noget, han umuligt kan besejre. Faderen bevæger sig rundt i baggrunden som et fortabt hylster af et menneske, der kun langsomt og noget modstræbende er ved at finde tilbage til livet – der trækkes Danny frem af vennerne, og de forskellige samspil er godt beskrevet (og den snigende romantisk holdes på et overkommeligt niveau).

Men først og fremmest er der tale om en gyser, og det fungerer rigtig godt. Monsteret optræder på scenen tidligt i al sin grumme vælde, men forsvinder så i mørket igen, så ofrene efterlades tilbage til at spekulere over dens motiv – og til langsomt at blive drevet ud i mørket af uvisheden og de voksende stemmer i deres hovedet. Monsteret er godt udtænkt, skræmmende både i sin tilstedeværelse og sit fravær.

”Når knoglerne fryser” er en – bogstaveligt talt – isnende gyser med masser af spænding, lidt action og en god historie. McNamee skriver, så det er svært at lægge bogen fra sig. Den danske oversættelse har lidt knaster her og der, men det er heldigvis let at overse.

© 2009 Horrorsiden.