Jeg faldt over “Orphan” efter at have set anmeldelsen ovre på Skræk og rædsel og havde skruet lidt op forventningerne. Der er da også en del rigtige gode takter at finde i den, men ulig Søren Henrik Jacobsen må jeg indrømme, at jeg i sidste ende blev noget skuffet.
Familien Coleman har gået igennem deres del af problemer. John og Cate har to børn, hvor den yngste er døv, men de har også en dødfødsel bag sig, som har kastet tunge skygger over forholdet. I det hele taget mærker man en del fortid imellem de to, hvilket er en af de mere velfungerende elementer i filmen, som langsomt afslører de hemmeligheder, der er med til at definere vores hovedpersoner.
Da de beslutter sig for at adoptere et barn, kommer de i kontakt med den ni-årige Esther, der stammer fra Rusland og viser sig som lidt af et vidunderbarn. Men hun har også en fortid, og de skygger, den kaster, er langt dybere, end familien kunne forestille sig.
Der er med andre ord dømt ”ondt barn”.
Vi ved lige fra starten, at Esther er skummel, og at hun agter at få vor egentlige hovedperson, Cate, presset ud af familien. Der er ikke så meget tilløb – Esther går til opgaven næsten med det samme og begynder at føre sine planer ud i livet. Cate reagerer (naturligvis, fristes man til at sige, for den slags film) ved at opføre sig mere eller mindre hysterisk, så det er svært for nogen andre at tage hende alvorligt, når hun begynder at beskylde sit adoptivbarn for dette og hint. Det er, må jeg så også indrømme, en af de historiemodeller, jeg bryder mig mindst om inden for horrorgenren: kvinden (som regel moderen), hvis sindstilstand der sås tvivl om, mens der sker væmmelige ting omkring hende. Det skal dog siges, at det gøres ret godt her i ”Orphan” – Cate er ret godt realiseret og bliver ikke så tænderskærende irriterende, som den rolle ellers ofte gør.
Problemet med filmen er dog, at det hele bliver noget mekanisk – Esther gør alt sit værste for at manipulere begivenhederne omkring sig, og tingene falder som dominobrikker derefter. Det er beklageligvis lidt forudsigeligt, og eftersom det er det meste af indholdet i filmen, bliver det lidt kedeligt. Havde der været nogle flere overraskelser i historien, som kunne leve op til den mere vellykkede baggrund, kunne ”Orphan” være blevet en rigtig god film. Som det er nu, er den lidt langtrukken, men dog med en ganske god drejning til sidst, hvor man får forklaringen på det hele. Der får filmen lidt bid.
Den franske horrorfilm Frontier(s) udspiller sig i et oprørshærget Frankrig, hvor et højreekstremistisk parti netop er kommet til magten. Vi følger en gruppe unge mennesker der i ly af kaosset har begået et røveri og er sluppet af sted med en pæn pose penge. De flygter fra politiet og beslutter sig for at gemme sig på et afsidesliggende motel – som selvfølgelig viser sig at være drevet af en sadistisk nazi-familie – der har ikke så lidt syge planer for de unge mennesker.
Frontier(s) slår tonen an i en stram, realistisk stil, og her fungerer filmen rigtig godt. Personerne virker nære, og der satses på suspense og ulmende stemning frem for overdreven splat og sadisme. Desværre mister manuskriptforfatteren meget hurtigt jordforbindelsen, glemmer personerne og stemningen og kammer over i et ukonstruktivt torturhelvede af skrig og skrål og griselort op til anklerne.
Som filmen skrider frem, bliver det også mere og mere tydeligt, at man er blevet fanget i endnu et ubehjælpeligt potpourri af slidte gyserklicheer – skamløst planket fra the “The Texas chainsaw massacre“, “Hostel” og “The people under the stairs“. Og fordi man er fanget i klichehelvede, bliver filmen så ekstremt forudsigelig og kedelig, at man næsten ikke kan holde fingeren væk fra spoleknappen – og det uanset hvor meget de skriger, og hvor mange legemsdele der bliver kappet af i farvefulde nærbilleder. GAB.
Stilistisk er filmen meget ujævn; den starter ud med at forsøge at danne et realistisk billede af trauma i en tilspidset krisesituation, men forfalder snart til brug af elementer som oneliners, rige mængder action og tåbelig heroisme og “payback”, som man kunne forvente i nyere amerikansk horror af værste skuffe. Og instruktøren Xavier Gens bliver bare endnu et eksempel på en nyere instruktør der har en masse modbydeligheder at diske op med, men som simpelthen ikke kan håndværket godt nok.
Samtidig byder filmen på en lang række af spildte muligheder. De stemningsfulde settings omkring den gamle Mineskakt og torturgrotterne bliver ikke fuldt udnyttet, ligesom det kort nævnes at der render nogle løsslupne freaks rundt omkring i grotterne – men denne ide glemmes hurtigt igen.
Min konklusion er, at denne film ikke har nogen verdens berettigelse. Den har ikke nogen hensigt eller noget tema, og selv hvis man kunne overanalysere sig frem til det, holder jeg stadig på, at den kun er lavet for at vise en masse udpenslet vold. Jeg er dybt, dybt træt af at se film bygget over The Texas chainsaw massacre-formularen. Det var nyt i sin tid, men nu har vi set det så mange gange, at det bare er uinspirerende og forudsigeligt.
Hvis nyere horror skal gå hen og blive virkelig interessant, chokerende eller uhyggelig, må den her “konkurrence”, om hvor blodigt og sadistisk det kan blive, stoppe – for det er virkelig ikke det der gør en god horrorfilm.
En servicemeddelelse – i tilfælde af, at der skulle være læsere her på siden, som ikke kender til Himmelskibet; det er et blad udgivet hver tredie måned af foreningen Fantastik. Foreningen beskæftiger sig med alle de fantastiske genrer, deriblandt også horror – og inden for alle former. Der er skiftende redaktører på bladet, og en af dem er Thomas Winther, hvilket betyder, at man kan være sikker på, at der vil være en del horror i de numre, han står for.
Han har blandt andet stået for nummer 23, som netop er udkommet. Blandt artikler, anmeldelser og andet godt er der også et par noveller – denne gang leveret af Nikolaj Højberg og Thomas Strømsholt, som begge også leverer indhold her til siden.
Jeg har skrevet lidt mere om bladet ovre på fanzine.dk.
Hvis to film er nok til at skabe en undergenre, måtte denne kaldes zexploitation – B-film med zombier og strippere. Den anden titel er naturligvis ”Zombie Strippers”, som forhåbentlig er den bedre af de to – for ”Strippers VS Zombies” er en af de film, der pinedød skal ses sammen med venner og med noget spirituøst inden for rækkevidde.
Egentlig kunne filmen lige så godt have hedder ”Strippers VS Zombie Hookers”, for den starter som et skænderi mellem strippere og prostituerede. Desværre har en af dem fået fat i noget crack, som er blevet fremstillet af en medmenneskelig videnskabsmand (det skulle egentlig havde været en kur mod afhængighed), og før man ved af det, bliver der taget bidder af folk.
I klassisk zombie-stil låser en lille gruppe mennesker sig inde – i dette tilfælde på stripklubben – mens de levende døde stavrer rundt udenfor og konstant forøger deres rækker. Faktisk stavrer de så meget, at det er svært at se, hvordan det overhovedet lykkes dem at fange nogen. Og samtidig lidt svært at forstå, at vore helte bliver, hvor de er, når de uden problemer kan forlade bygningen og smutte forbi zombierne.
”Strippers VS Zombies” er en tåbelig, tåbelig film – skuespillet er helt hen i vejret, effekterne er billige, og kønt er det ikke at se på. Der er bryster, og der er blod, og der er en god del fjollet humor. Man slår sig for panden, og man sukker, men et eller andet sted er det vel også lidt sjovt… hvis altså man har godt selskab at lave himmelvendte øjne i og eventuelt en billig, men god rødvin.
Krimimessen handler – naturligvis – om krimier, men folkene bag har aldrig været bange for at gribe lidt bredt og bl.a. invitere det mere horrible med inden for. Sidste år så vi blandt andet, at antologien Poe blev udgivet i forbindelse med messen.
Programmet for 2010 er ude nu – og mest af interesse er nok Steen Langstrup, der interviewes af Jette Holst om “Plantagen”. Et par andre navne, der måske kunne fange et par horrorlæsere, er Mikkel Birkegaard og Annika von Holdt, og så er Peter James til stede på messen. Selvfølgelig for at tale om sine krimier, men der kunne godt smutte noget af interesse ind i samtalen.
Næste side »
