Tom Kristensen: Tak. Den er ganske færdig. Jeg vil prøve at...
Jonas Wilmann: Jeg lider af en sygdom, og den eneste kur er...
Janus Andersen: Det ser eddermame godt ud. Og tegneserien er...Janus Andersen: Storslået liste. Kendte ikke halvdelen af dem...
Søren: Et stort tillykke herfra. Keep up the good work!Det er muligt, det er sommer (også selv om det står ned i stænger), men jeg får nu lyst til at gense A Nightmare Before Christmas, efter jeg faldt over denne lille film, hvor Christopher Lee læser Tim Burtons digt, der ligger til grund for filmen.
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=XbPCwc_Cdz0[/youtube]
Patient Zero var et abstinenskøb på Play.com. Jeg skulle have noget horror, det skulle være nu og det skulle være af en forfatter jeg ikke havde læst før. Jeg kan kun sige: Jeg blev ikke skuffet.Historien udspiller sig i USA og tidspunktet er cirka nu. Joe Ledger fra Baltimore PD arbejder med aflytning af formodede terrorister. Dette fører til afsløringen af en terrorcelle, og som tak får han lov til at være med til at ’optrævle’ den. Her stifter læseren for første gang bekendtskab med Maberrys fantastiske evne til at skrive actionscener. Man er der! Og Maberrys action er heftig, nærmest et Tarantino orgie på steroider. Anslaget mod terrorcellen ender med lutter døde terrorister. En af dem havde gemt sig i en blå transportkasse stillet på højkant. Menneskestørrelse. Han svedte, så syg ud men angreb alligevel. Joe Ledger afsluttede hans terroristkarriere med to projektiler i ryggen.
Få dage senere, da Ledger er på vej hjem fra en strandtur, samles han op af FBI. Samles op er måske så meget sagt, han fornemmer, at tager han ikke med frivilligt, kommer han til at tage turen med en pistol mod sine ribben. FBI bringer ham til en hus langt ude på bøheren, og her møder han Mr. Church. Mr. Church tilbyder ham et job i DMS, Department of Military Science, en top hemmelig organisation, som kun refererer til USA’s præsident. Organisationen blev oprettet i kølvandet på 11. september og skal imødekomme de mere ekstreme former for terrorisme så som angreb med biologiske våben. Når man tilbydes et job, følger der oftest også et jobinterview med i købet, og for Ledger udmønter dette sig i, at han skal gå ind i et værelse, hvor en mand står med ryggen til. Denne mand skal han anholde og lægge i håndjern. Hvor svært kan det være? I det han træder ind i værelset mødes han af stanken af død. Manden snurrer omkring og angriber, og i det øjeblik knuses Ledgers verdensbillede for altid. Manden er den sammen, som han dræbte med to skud i ryggen.
Herefter følger godt og vel 350 sider voldsorgie. En ultra ekstrem terrorgruppe, der får Al-Qaeda til at ligne fårehyrder, har fundet en metode til at skabe zombier ala dem fra 28 Dage Senere. Maberry giver en meget videnskabelig forklaring på, hvordan det kan gøres (der er blandt andet tale genmanipulering af kogalskab) og langt hen ad vejen køber man forklaringen. Og det gør historien uhyggelig! Tanken om at man kan skabe hjernedøde mennesker, der er ude af stand til at føle smerte og som er optændt af et ubeskriveligt raseri rettet mod mennesker omkring sig, kan få det til at risle ned af ryggen. Tanken om, at der – måske – findes mennesker som kan finde på at skabe sådan en teknologi er omend endnu mere skræmmende. Når det så er sagt, bliver bogen aldrig uhyggelig på den snigende måde. Intet er uforklaret, intet er uventet.
Som sagt skriver Maberry dræbende godt, så kan man lide at kradse sofaens plys i stykker, er denne bog et must. Den hører til den kaliber af bøger, hvor man beder familie skrubbe af og så ellers blive ved med at læse til man er færdig.
John Landis står bag tredje episode i anden sæson af Masters of Horror – og faktisk den første, hvor jeg ikke blev skuffet. Denne gang er der skruet op for satiren, og det pynter.
George Wendt er nok mest kendt som den hyggelig Norm fra Sams Bar, hvilket nok er med til at gøre ham perfekt i rollen som Harold, en ungkarl i de pæne forstæder og en moderne Norman (Bates) bag ligusterhækken. Udadtil er alt, som det skal være, men i kælderen er Harold travlt beskæftiget med at sammensætte den perfekte familie – når han har fundet en god kandidat, f.eks. en farmor til sin datter, fjerner han kødet fra knoglerne med syre og sætter skelettet sammen igen og tilsætter tøj og paryk. Sådan får man en kernefamilie, hvor alle medlemmer synes, at fader ved bedst.
I al fald indtil et ungt par flytter ind ved siden af. Harold bliver involveret med dem og kaster sit blik på den unge kone – hvilket hans egen kone brokker sig højlydt over. Heldigvis er Harolds mor dog enig i, at han fortjener det bedste, selv om det ikke er smart at finde nye familiemedlemmer så tæt på hjemmet, så Harold involveret sig langsomt mere og mere i de unge menneskers liv.
”Family” spiller på en masse klassiske horror-klicheer og får en god lille, sort komedie ud af det. Wendt er det perfekte valg og balancerer godt mellem hyggelig og lidt foruroligende – mens han leverer et godt samspil med den mere stive del af familien. Efter et par mere mislykkede afsnit i serien var det rart endelig at blive godt fanget ind af historien og godt underholdt hele vejen igennem.
Forlaget Tellerup udskriver i samarbejde med Håbefulde Unge Forfattere , horrorsiden.dk , fortællingen.dk og bogvaegten.dk en novellekonkurrence under temaet gys/horror. Alle kan deltage. Reglerne er enkle: skriv en novelle, som er uhyggelig eller forholder sig til det uhyggelige, og send den til mail-adressen nedenfor. Du deltager så i konkurrencen som repræsentant for Horrorsiden.dk.
I den færdige bog indledes hver novelle med et kort forfatterportræt, og heraf fremgår det, hvilket site den pågældende forfatter repræsenterer, så der kommer lidt konkurrence mellem de medvirkende sites.
Deadline for indsendelse er 1. september 2009. Novellen bør ikke være længere end 5.000 ord (ca. 12-13 A4-sider i Times New Roman 12 pkt med 1½ linieafstand), og den skal indledes med et kort handlingsreferat — en appetitvækker til dommerpanelet — på max 100 ord.
De forfattere, hvis noveller bliver antaget til udgivelse i antologien, honoreres med et engangsbeløb på kr. 2.000. Novellesamlingen redigeres af Mathias Clasen.
Forfatteren beholder rettighederne til sin novelle. Forlaget forbeholder sig retten til aflyse udgivelsen, hvis der ikke modtages et tilstrækkeligt antal noveller af tilstrækkelig kvalitet. Vinderne kontaktes direkte, senest 1. december 2009. De indsendte noveller må ikke tidligere have været offentliggjort. Novellen indsendes som vedhæftet dokument i Word-, txt- eller rtf-format. Og så er det ellers bare at få hældt blod i tastaturet og begynde!
Send din novelle til novellekonkurrence@tellerup.dk.
”End of the Line” var faktisk lidt af et brud med et halvformuleret princip, jeg har: ikke se film, der smykker sig med lovprisninger fra Slasherpool.com på coveret. Alt for ofte er jeg faldet i, når de har lovet ”Årets mest skræmmende film!!!!!”, og resultatet har været cirka lige så skræmmende som stegt lever (hvilket mange folk naturligvis ikke kan lide, men det får dem næppe til at kigge sig over skulderen, når de går i seng).
”End of the Line” viste sig så at være et brud med det princip på flere måder – for der er faktisk tale om en ganske god film. Årets mest skræmmende? Nej, langt fra! Men en spændende historie med masser af gode drejninger, som langt overgår det magre budget.
Den starter egentlig som lidt af en standard psyko-thriller. Vor heltinde er på vej hjem med subwayen – efter arbejdet på et sindssygehospital – og bliver antastet af en ubehagelig fyr. Heldigvis får hun hjælp af en anden ung mand og slår hurtigt oplevelsen ud af hovedet igen. Men snart stopper toget midt i tunnelen, og alting begynder at gå helt galt. Fyren på perronen viser sig snart ikke at være den eneste i undergrunden – et kald er gået ud, og pludselig rejser bevæbnede mennesker sig fra deres sæder og begynder at slå de andre passagerer ihjel. En lille gruppe mennesker slipper væk og flygter gennem tunnelerne.
”End of the Line” er sat sammen på et lille budget, og det kan da ses – kameraarbejdet er ikke overvældende, og skuespillet rangerer fra det jævne til det sært foruroligende. Filmens styrke ligger helt klart i historien, som gerne holder seeren hen. Vi springer mellem vore helte og skurke og får langsomt dannet et billede af, hvad det er, der foregår – og en ubehagelig trussel om, at der måske foregår mere over jorden. Det er ganske spændende fortalt, og ”End of the Line” er en film, der nok stadig vil blive set, når Slasherpool er blevet glemt.
