En af mine store frustrationer er, at jeg har svært ved at koncentrere mig om lydbøger. Historierne kan være nok så gode, men jeg mangler som regel noget at lave med hænderne og øjnene imens, og pludselig er tankerne andetsteds. Fristelserne er ellers mange – bl.a. når man kigger på Netlydbog.dk, hvor især Tellerup er tærkt til stede. Vigtigst af alt: der er bunker af Dennis Jürgensen-bøger, lige til at downloade, deriblandt “Kadaverjagt”, som har fået tilsat lydeffekter.
Et videre kig på, hvad siden kan tilbyde, giver ikke det store udbud af horror (hovedsageligt Patrick Leis’ “Jagtmarken”), men der er et stort udvalg ag Jürgensen-titler. Faktisk kunne tilstedeværelsen af hans “Relief”-serie få mig til at overveje at lære at strikke, så øjne og hænder havde noget at lave, mens Torben Sekov fortæller.
Godt vi har Parents Guide-menneskene som med nøgterne og professionelle voksne øje skanner film for sex, vold og maling. Og sprog.
Jeg voldglæder mig til at se filmatiseringen af Lad den rette komme ind og har med lige dele fryd, fnis og forargelse klikket mig ind på IMDBs parents guide. Det er tankevækkende hvordan elementer fra en større sammenhæng tager sig ud når de svæver frit afskåret fra al ide og narrativt perspektiv. Hør bare: “A girl attacks a woman from a tree, but a man stops the attack.” (Øh? Gore?) og “A boy attempts to drown another boy. A decapitated head sinks in the distance and then a severed arm slowly sinks in the water (i.e. the shot is from under the water so most of the violence isn’t seen).” (så, volden er mest teoretisk?)
Læs selv mere
Filmen er rated 15 år men kaldes samtidigt en “ungdomsfilm” – en vildfarelse som nok kommer sig af at hovedpersonerne er børn og unge…
FUCK-ordet forekommer 1 gang i filmen. Det er nok fordi der er en der slår sig!
11 mænd og kvinder har meldt sig til et reality show, der bliver optaget i en nedlagt lejr, der fungerede som fængsel under krigen. Her blev der tortureret og dræbte tusindvis af fanger, og de 11 deltagere skal bo i fangernes celler, gå i deres tøj og udfører nogle opgaver undervejs i showet, hvor de naturligvis bliver filmet overalt, hvor de går. Pointen er, at deltagerne skal møde deres største frygt, og vinderen er den, som holder ud til den bitre ende.
Men knap er optagelserne begyndt, før der begynder at ske ting, som ikke er planlagte. Nogle af deltagerne ser ting, som ikke burde være der og bryder sammen, men tv-produceren er ligeglad, for det er jo godt tv! Efterhånden går det op for deltagerne, at det ikke kun er et spørgsmål om at vinde, det er snarere et spørgsmål om at overleve…
Jeg synes, at idéen bag filmen er rigtig god. Det er skræmmende at forestille sig et reality show finde sted, hvor folk har lidt og er døde under tortur, og der kunne komme nogle virkelig uhyggelige scener ud af det. Desværre kommer det aldrig til at virke. Personerne blev aldrig rigtig vedkommende, og dermed er det ligegyldigt, hvad der sker med dem. Historien fortælles også for usammenhængende – det blev fx aldrig helt klart for mig, hvad de forskellige opgaver deltagerne blev sat til var. Så selvom settet var ret uhyggeligt, og idéen med den hjemsøgte lejr med en sindssyg kommandant var fyldt med muligheder, så ender “Ghost game” med at være en kedelig og ligegyldig affære i mine øjne. Og øv over det…
I 1982 lavede John Carpenter genindspilningen “The thing“ med Kurt Russell i hovedrollen af denne klassiker . En genindspilning som selv står som en klassiker i dag. Men nu har jeg så også langt om længe fået set originalen. Christian Nybys film fra 1951 er en mere humoristisk og knap så uhyggelig film, men jeg tror egentlig, at den var ganske skræmmende i sin tid.
Kaptajn Hendry sendes til en arktisk forskerbase, hvor man har fundet noget stort begravet i isen. Da man forsøger at springe tingen – som man hurtigt finder ud af er en form for rumskib – ud af isen, kommer man i stedet for til at sprænge det i luften. Ups – men det lykkes dog at redde en indfrossen skikkelse med tilbage til base. Her forlanger kaptajn Hendry, at isklumpen holdes bevogtet, indtil de hører fra hovedkvarteret. Men ved et uheld tør isen omkring skikkelsen, og pludselig har man en form for plante med smag for blod på fri fod på basen.
I “The thing from another world” står hæren og videnskaben stejlt overfor hinanden. Den førende videnskabsmand dr. Carrington er sikker på, at man kan kommunikere med den fremmede, mens kaptajnen ønsker at holde den under lås og slå. Og det viser sig jo også, at den var en grimme karl – morale: Pas på de fremmede. Skyd først og spørg senere! Det er lidt interessant, som filmhistorien veksler imellem at se på aliens som enten farlige eller som menneskets venner. De forskellige synsvinkler kommer i bølger. Men her under kommunistforskrækkelsen er de fremmede i hvert fald tydeligtvis onde.
Jeg kunne genkende mange elementer som Carpenter brugte i sin version, og ikke mindst de afsluttende ord som bringes næsten ordret i en anden Carpenter film “The fog”: Watch the skies, everywhere! Keep looking. Keep watching the skies!
Jeg har nævnt det ovre på fanzine.dk, men gode ting lider ikke under, at man gentager dem, så her skal også lige lyde et thumbs up til Sleazehound, der nu skifter navn. Fremover kan man finde alle de gode sager på Planetpulp.dk – kvaliteten af indholdet er stadig i top (og de arbejder på at overføre de gamle artikler), men der er nu ekstraværdi i form af bl.a. RSS-feed (O frabjous day! Callooh! Callay!).
Jeg forstår ikke, at man ikke har åbnet for kommentarmuligheden, men det er ærligt talt en detalje.
Planet Pulp er et onlinemagasin, dedikeret til musik, film, filmmusik, bøger, tegneserier, spil, rollespil og computerspil. Vi skriver anmeldelser, artikler og leksikonopslag for at give vores læsere et indblik i en skattekiste af værker, og samtidig kommer der jævnligt nyheder, der følger med i, hvad der sker ude i den store nørdverden.
