Hellboy II: The Golden Army

Det her glæder jeg mig fandeme til i det nye år:

[youtube]http://youtube.com/watch?v=5NfIT6CFQXg[/youtube]

I am legend – øv øv øv

Så fik jeg endelig set “I am legend” og øv øv øv for en fuser. Det eneste filmen har til fælles med Richard Mathesons fremragende roman er, at hovedpersonen hedder Robert Neville, og at han er eneste overlevende blandt en masse zombier (som egentlig var vampyrer i romanen).
Hmm, Will Smith spiller for så vidt karakteren udmærket. Han er alene med hunden Sam, og han formår at vise den galskab, som ikke kan undgå at ramme en person, som har været alene så længe. Filmen er også flot lavet. Især scenerne af New Yorks øde gader er helt fantastiske. Skyggefolket (altså zombierne eller mutanterne) er ganske uhyggelige at se på, og alligevel lever filmen bare slet ikke op til mine forventninger.
Jeg må hellere prøve at få fat i nogle af de gamle indspilninger i stedet.

1408 – når en novelle bliver til en dårlig film

Når der kommer en ny Stephen King filmatisering, står jeg som regel klar med åbne arme. Og denne filmatisering af en af mine yndlingsnoveller så jeg virkelig frem til. Men som det ofte går med filmatiseringer af yndlingshistorier, så levede “1408″ overhovedet ikke op til mine forventninger. Novellen er skræmmende uden at være blodig. Den tegner et billede af noget uhyggeligt, noget fremmed, som ikke kan beskrives med ord, men som skaber rædselsbilleder i mit hoved. Filmen derimod ender som en mands kamp mod sine indre dæmoner. Om tabet af et barn som kanaliseres over i et besat hotelværelse. Altså en helt anden historie.
 Mike Enslin (John Cusack) er forfatter. Han skriver bøger om hjemsøgte steder, og er nu kommet til de ti mest hjemsøgte hoteller. Her støder han på Hotel Dolphin, hvor hotel manageren forsøger at holde ham fra at overnatte i værelse 1408 (og undrer du dig over, hvorfor det nummer er så skræmmende, så prøv at lægge tallene sammen). Men det lykkes ikke, og kort efter at Mike er gået ind på værelset, begynder han at fortryde det. For værelset ER hjemsøgt.
Det starter godt, men ender skidt, for som sagt dukker Enslins afdøde datter pludselig op, ligesom vi skal belemres med en historie om eks-konen (eller hvad hun nu er), som også bliver rodet ind i plottet. Special effects er dog ok, og kender man ikke novellen, kan det også være, at man får en fin oplevelse ud af “1408″. Men jeg blev altså skuffet.

Forvarsel – Premonition

Linda og Jim Hanson er lykkelige, som man kun kan være det i Hollywood-film. De køber deres nye hus i let slørede flashback-farver af glade minder. Da der er gået noget tid, og børnene er vokset lidt op, er forholdet naturligvis mere afslappet. Og så går det helt galt.

Sandra Bullock vågner op en dag, får en mystisk besked fra sin ægtemand og finder snart derpå ud af, at han er død. Rigtig mærkeligt bliver der dog først dagen efter, da hun vågner op, og Jim sidder lyslevende og drikker kaffe foran morgen-tv. Ingen synes at vide, at han burde være død. Det bliver starten på en uge, hvor Linda springer frem og tilbage mellem to verdener – en, hvor tingene bliver langsomt værre, og en hvor det værste er sket, men det har ikke tænkt sig at stoppe.

Coveret signalerer gyser, men det er der nu ikke meget af i “Forvarsel” (bortset fra en enkelt scene, hvor instruktører viser, at han forstår at forurolige sin seer) – i stedet får man en til tider lidt forvirret, men i det store hele godt fortalt historie, som udvikler sig i nogle overraskende retninger. Man skal altså ikke sætte sig foran denne her, hvis man forventer bøh-effekter, men man kan sagtens lade sig blive godt underholdt. Instruktøren afholder sig klogeligt fra at blive alt for smart i fortællingen af sin historie, og på den måde holder filmen faktisk en ganske god balance.

Trailer:

[youtube]http://youtube.com/watch?v=3PfY_1wMfLo[/youtube]

Bug

William Friedkin er naturligvis bedst kendt for “Exorcisten” – her har han begået en ganske anderledes lille psykologisk thriller.”Bug” er baseret på et skuespil, hvilket man egentlig godt kan mærke; det meste af handlingen foregår på et lille, usselt motelværelse, hvor nogle ganske få personer bevæger sig ind og ud af handlingen. Fokus er på kvinde Agnes, hvis værelse det er – hun lever et usselt liv, tydeligvis påvirket af omstændigheder i fortiden. Hendes eksmand er netop kommet ud af fængslet, og nu modtager hun tavse telefonopkald døgnet rundt.

En dag bringer hendes veninde den intense, men også tiltalende Peter med hjem til hende, og Agnes og Peter bliver hurtigt et par. Men Peter er bange for noget, og snart begynder han at finde insekter overalt i værelset. Hans frygt smitter snart Agnes, og de to begynder et spiral nedad i mørket.

“Bug” er ikke insekthorror, som man måske kunne forledes til at tro af coveret – det er en sort, klaustrofobisk historie om paranoia; den kunne let gå hen og blive noget, man har set hundrede gang før, men holdes på et højt niveau af især de to hovedrolleindehavere, der spiller eminent. Præmissen er enkel, men man får en del ud af den.

[youtube]http://youtube.com/watch?v=Slg59ufLKXk[/youtube]