Tom Kristensen: Tak. Den er ganske færdig. Jeg vil prøve at...
Jonas Wilmann: Jeg lider af en sygdom, og den eneste kur er...
Janus Andersen: Det ser eddermame godt ud. Og tegneserien er...Janus Andersen: Storslået liste. Kendte ikke halvdelen af dem...
Søren: Et stort tillykke herfra. Keep up the good work!Denne video fører vidt omkring:
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=lZfOXon6_Z4[/youtube]
Allerførst bringer den én til www.evilbook.org.uk
Med lidt mere snusen rundt kommer man til en dansk udgave: www.oriuagorsbog.dk
Hvor vejen eller kan føre én, er nok usikkert og måske ubehageligt… men et sted derude venter i al fald et gensyn med en dansk horrorklassiker i nye klæder. Glæd jer.
Endnu en nyudgivelse, der ser interessant ud.
Michael Kamp har tidligere udgivet fantasyromanen Tørre tæsk og springskaller, første bind i Bobs saga. Denne gang er der dømt zombier i skoleklassen – fra forfatterens hjemmeside:
“Henriette var død.
Hun sad bagerst i klassen og var død som en sten.”
Sådan starter turen igennem det groteske univers, der udgør Fordærv. En verden hvor døde elever vandrer omkring på skolen, hvor gårdvagten må bruge boldtræ for at opretholde roen og hvor den kulsorte humor er i højsædet.
En morbid kommentar til vores skole og dens dæmoner.
“Lille Anne fra 3. havde mistet både sin kind og sin skoletaske, og det var strømmet ind med forældreklager.”
RETTELSE: Bogen udkommer først den 29. august – se kommentarerne.
—–
Den her var åbenbart smuttet forbi mig og er allerede udkommet – Når mørket kommer af Patrick Leis.
Omtalen af bogen lyder:
Hvis hun ellers var blevet spurgt, ville Mia selvfølgelig
hellere have været til fest, end at blive tvangsindlagt til
en belærende weekendtur med sine forældre. Men der
var ingen der spurgte og nu sidder hun så i en norsk skov og venter på en dødsyg måneformørkelse.
Men når mørket falder på, dukker nattens børn frem
bag træer og buske…
Og hvem har dog bildt jer ind at alfer er søde?!
Den yderst produktive Leis har åbenbart denne gang kastet sig ud i noget, der minder om en graphic novel, idet bogen rummer mere end 120 illustrationer. Personligt er jeg ikke altid lige vild med Leis’ streg – hans airbrushede personer fungerer ikke for mig, men på den anden side er han god til at skabe stemningsfulde miljøer. Man kan se en smagsprøve på indholdet her – til min store glæde ser det ud til at være en sort/hvid streg, der fungerer rigtig godt.
“Når mørket kommer” kræver i al fald et nærmere kig.
3. bind af Dylan Dog på dansk hedder “Nætter med fuldmåne”, og kendere ved nok, hvor en sådan titel bærer henad.
Dylan Dog og hans assistent Groucho sendes på opgave til Schwartzwald, hvor der sker skumle ting i de store skove. En ung pige er forsvundet fra en kostskole i området, og det går snart op for mareridtsdetektiven, at der stikker andet og mere under – allerede på vej til stedet overfaldes han af en stor ulv, og beboerne i den nærliggende by snakker om “fremmede”, nøgne mænd, der bortfører kvinder.
Der er naturligvis dømt varulve – noget, man kan læse mere og udførligt om i Kent Damgaards anmeldelse på Tegneseriesiden.
Her vil jeg dog blot sige, at Sclavi formår at dreje historien og lege lidt med læserens forventninger. Lige som i de to sidste bind er det måske ikke så meget selve historien, der er det vigtigste (der kommes meget let omkring nogle ting), men snarere fortællestilen, og Sclavi forstår at fortælle, så man sluger tekst og billeder. Replikkerne fyger gennem luften (og her tænker jeg ikke kun på Grouchos vittigheder, om end en af dem spiller en længerevarende rolle her). Selv i en så forholdsvis enkel historie er der masser af små understrømme, bifortællinger, detaljer og andet guf, at den uden problemer tjener genlæsning.
Til gengæld er jeg ikke så vild med tegningerne i denne omgang – Montanari og Grassani minder mig om min barndoms små gyserblade (dem i samme format som Agent X-13, Kamp-serien og lignende), så de har det med at fremstå noget stive i det. Og ikke desto mindre er der tekniske perler imellem – for selv om jeg ikke bryder mig synderligt om stregen, kan jeg ikke undgå at elske f.eks. de sekvenser, hvor folk hører “sangen” fra skoven, og den langsomt skræller huden af deres ansigter. Der er flere af den slags yderst velfungerende og kraftfulde scener, og det gør Dylan Dog til et forfriskende bekendtskab
Det var nærmest ved et tilfælde jeg stødte på denne bog. En opsamling af mesteren Ambrose Bierce’s bedste noveller. Den indeholder bla. klassikere som “An Occurrence at Owl Creek Bridge” og “The Moonlit Road”, og en der er belvet en af mine ynglingsfortællinger “An Inhabitant af Carcosa”.
Ambrose Bierce specialicerede sig i korte historier, og denne opsamling fungere perfekt som en “jeg læser lige en historie inden jeg skal sove”-bog. Ikke alle historierne er lige uhyggelige, men det er en af de få bøger, der har fået mig til at kigge mig om i værelset, for at sikre mig at ingen lå på lur.
Ambrose Bierce er nok mest kendt for hans “The Cynic’s Word Book”, eller mere mundret ” The Devil’s Dictionary”. Dette værk og andre vidner om Bierce’s dybe ironi og galgenhumor. Slår man eksempelvis op under “Love” får man denne forklaring: “a temporary insanity curable by marriage”. Denne form for humor går i visse fortællinger igen i opsamlingen, og er et af Bierce’s varemærker.
Bierce skal også have været en af H. P. Lovecrafts store inspirationskilder. Derfor synes man også et stilen virker bekendt når man begynder at læse. Man finder dog hurtigt ud af at der er tale om den specielle Bierce-stil.
En god opsamling der er garant for nogle gedigne horrorfortællinger.
