Metamorfose fra menneske til kæmpe insekt nu også som opera


Den klassiske gyser Fluen (1986) med Jeff Goldblum har nu haft verdenspremiere som Opera. Dog uden Jeff Goldblum men instrueret af David Cronenberg og med musik af Howard Shore, som også komponerede musikken til filmatiseringen af Ringenes Herre. Ja, han komponerede egentlig også filmmusikken til Fluen. Men indrømmet – jeg kan ikke lige tralle den. Husker mest klæbrig lyd af øre der slimet løsriver sig fast plads på siden af Goldblums kranie.

Nuvel – for en anderledes opera-oplevelse skal man til Theatre de Chatelet i Paris eller Los Angeles Opera. Jeg gad godt!

Det er i øvrigt lang tid siden jeg så Fluen. Første gang jeg så den var det slet ikke med vilje. Jeg tændte for tv’et en sen aften jeg var alene hjemme i en stor mørklagt villa og blev mødt af en smilende og charmerende Jeff Goldblum der sagde “CHEESEBURGER”. Mere skulle der ikke til for at fange mig ind. Da mine forældre kom hjem ud på natten fandt de mig dybt traumatiseret i et hjørne af sofaen. Tv’et sendte hvid støj og jeg var stivnet i rædsel og turde ikke gå hen over gulvet for at slukke den djævelske kasse der havde hensat mig i denne tilstand.
Ak ja, det var tider. Før fjernbetjeningen.

Filmen The Fly fra 1958 har jeg i øvrigt aldrig set. Ser ellers lovende ud:

p.s. Top 10 Worst Things That Could’ve Been in Brundle’s Machine… Besides a Fly - fundet på Bloody Disgusting.com


 

Vampyr-pjerrot


Tivoli – nu med horror!
Den 17. april var der verdenspremiere på pantomimegyseren Vampyrerens Pjerrot.
Personligt er jeg ikke overrasket – har altid syntes at Pjerrot var vildt skræmmende med svedig hud bag hvid teatermaling, rød mund og gule tænder!

For jer der vover det er spilledatoerne som følger:

Fredag 25/4-2008 19:30 – 20:00
Fredag 25/4-2008 21:00 – 21:30
Lørdag 26/4-2008 22:00 – 22:30
Fredag 2/5-2008 19:30 – 20:00
Fredag 2/5-2008 21:00 – 21:30
Lørdag 3/5-2008 22:00 – 22:30
Fredag 9/5-2008 19:30 – 20:00
Fredag 9/5-2008 21:00 – 21:30
Lørdag 10/5-2008 22:00 – 22:30
Fredag 16/5-2008 19:30 – 20:00
Fredag 16/5-2008 21:00 – 21:30
Lørdag 17/5-2008 22:00 – 22:30
Fredag 23/5-2008 19:30 – 20:00
Fredag 23/5-2008 21:00 – 21:30
Lørdag 24/5-2008 22:00 – 22:30


 

Horrorsiden

    Horror, skræk og rædsel i alle afskygninger

Horror.dk: